Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa har fået den nyeste og mest moderne lodsbåd i Danmark

Michelle på 14 og Sanne på 11 var med far på arbejde - og deres klassekammerater fik en festlig oplevelse helt ud over det sædvanlige, idet pigerne svingede champagneflasken over Danmarks nyeste og mest moderne lodsbåd, der fredag den 28. maj blev taget i brug af Danpilot Grenaa.



Den nye lodsbåd har fået navnet »Neptun«.
Dermed råder lodsstationen i Grenaa nu over et topmoderne fartøj som supplement til den knap 10 år gamle lodsbåd »Pluto«, og det er ganske velfortjent. Lodsstationen i Grenaa er nemlig én af de mest effektive i Danmark. Danpilot Grenaa, der er en del af Farvandslodseriet (Danpilot), udførte i 2002 over 2.000 lodsoperationer.

Sammenholdt med antallet af driftstimer - og de faktiske omkostninger til vedligeholdelse med videre - gør det Danpilot Grenaa til måske den mest effektive lodsstation i hele kongeriget.

Danpilot Grenaa blev i december 2003 opgraderet til 7 lodser og lodsstationen beskæftiger desuden 7 medarbejdere som bådmænd og kontorpersonale. Hertil kommer, at 8 lodser fra henholdsvis Randers og Mariager er knyttet til lodsstationen og indgår i lodsernes rotationstørn på Kattegat. Så lodserne har også skabt nye arbejdspladser i Grenaa.

Navnet på den nye lodsbåd blev afsløret på Grenaa Lystbådehavn ved Restaurant Skakkesholm i fredags og Michelle, Sanne og deres klassekammerater fik her selskab af lodser, bådmænd og lodsstationens forretningsforbindelser samt repræsentanter for Danpilot og for det svenske Dockstavarvet, der har bygget den nye lodsbåd.

Eftersom den anden lodsbåd hedder »Pluto« var det oplagt at finde et planet-navn til den nye lodsbåd. Men det viste sig at være en lidt svær opgave, fordi størstedelen planet-navnene er taget af andre lodsbåde i forvejen. Men denne lille planet Neptun var der ikke nogen, der sad på, og da Neptun jo på én og samme tid er havets gud, så var det jo oplagt at vælge dette planet-navn til Grenaa’s nye lodsbåd.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam