Kommunestruktur - Beslutningen har stor betydning for beskatning, service og kvalitet. Her kommer 2. kapitel. Det første blev bragt i Lokalavisen no. 22.
Af Lars Daugaard, stud. scient. pol.
Størstedelen af den borgernære service produceres ude i kommunerne, så for mange borgere er det i hverdagen altafgørende, hvor godt de mangeartede opgaver løses af frontmedarbejderne i institutionerne og af personalet på rådhuset. På borgermødet om Midtdjurs’ fremtid var de fremmødte da også enige om, at det er vigtigt mindst at fastholde det eksisterende serviceniveau.
En vigtig beslutning
Skal man tro samfundsvidenskabelig teori - og almindelig sund fornuft - er sandsynligheden størst, hvis Midtdjurs ender med at give sit ja til de nabokommuner, der producerer mest service for en skattekrone. Analysen viser produktivitetsforskelle på mindst 50 pct. point. Valg af partnere bliver dermed også valg af fremtidigt serviceniveau.
Finmasket scoringsmodel
Kommunal service måles ved hjælp af en såkaldt scoringsmodel udviklet af kommuneeksperterne i Indenrigsministeriet. På baggrund af 48 nuancerede kriterier sammenlignes den realiserede service i de 8 djurslandskommuner. Et eksempel er tildelte hjemmehjælpstimer pr. modtager. Et andet eksempel er folkeskolens klassekvotienter. Selvfølgelig er der forskel på kommunens borgere. Nogle familier har mere brug for gode daginstitutioner end dygtig ældreomsorg. Alligevel giver det god mening, at ministeriet har valgt at samle alle områder i én analysemodel. Over tid får alle brug for hele paletten af servicetilbud.
Rosenholm bedst til service
Rosenholm er analysens djurslandsmester i service med Rønde og Ebeltoft lige i hælene og Grenå på en 4. plads. Midtdjurs indtager selv 5. pladsen, mens Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald må deles om sidstepladserne.
Et lavt serviceniveau kan ikke automatisk forklares med styringsproblemer eller ringe human ressources. Netop muligheden for lokalt at fastlægge skat/serviceforholdet ses ofte som et hovedargument bag kommunalt selvstyre. Kommunalpolitikerne kan ved budgetvedtagelsen have besluttet, at borgernes penge ligger bedst i deres egne lommer og derfor bevidst prioriteret en lavere beskatning på bekostning af serviceniveauet. Konkret synes dette nu ikke tilfældet.
Som beskrevet i sidste uge (se Lokalavisens no. 22 side 16, red.) er beskatningen faktisk lavest i Ebeltoft, Rosenholm og Rønde. Borgerne i sydkommunerne kan med lav skat og høj service populært sagt både blæse og have mel i munden. Det er derfor nemt at forstå, hvorfor børnefamilier - der flygter fra huspriserne i Århus - i dag står i kø for at byde på en byggegrund.
Midtdjurs’ tidlige forlovelse synes dermed også fornuftig hvad service angår.
Produktiviteten er vigtigst
Imidlertid er det med en ny udligningsreform i horisonten uafklaret, hvilken andel af skatteindtægterne servicekommunerne mod syd fremover selv får lov at lægge i kommunekassen og hvor mange penge, der skal omfordeles til de mere fattige kommuner mod nord. Midtdjurs bør derfor ikke vælge partnere alene ud fra det nuværende serviceniveau.
I et langtidsperspektiv er fællesskab med de produktive kommuner den bedste fremtidsforsikring. Selvom Folketinget ændrer udligningsreglerne, bevarer kommunerne jo samme dygtige lokalpolitikere og produktive medarbejdere til at skabe service pr. skattekrone.
Konklusionen er klar
Produktivitet opgøres som forholdet mellem serviceniveau og nøgletallet for kommunens omkostninger. Analysen viser, at forlovelsen også på længere sigt er det bedste valg for Midtdjurs (se figur).
Konklusionen forudsætter, at opgavekvaliteten i Ebeltoft, Rosenholm og Rønde er mindst den samme som i nordkommunerne. Om det er tilfældet analyseres i næste uges udgave af Lokalavisen.
Produktivitet i de 8 kommuner
Kommune Produktivitetsforskel
Rosenholm + 33 pct.
Ebeltoft + 20 pct.
Rønde + 16 pct.
Grenå + 2 pct.
Midtdjurs - 13 pct.
Nørre Djurs - 19 pct.
Sønderhald - 19 pct.
Rougsø - 21 pct.
Lars Daugaard er født og opvokset i Kolind og tidligere formand for elevrådet på Kolind Centralskole. Ovenstående bygger på en semesteropgave, som Lars Daugaard har skrevet til sit studie i statskundskab på Aarhus Universitet.
Fra Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 1. juni
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs
Rex
05/05 2023
