Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En verdenspremiere i Grenaa Kino på fredag!

Grenaa Bladet:
Kino i Grenaa har intet mindre end en verdenspremiere på plakaten på fredag den 28. maj. Som noget helt specielt er Danmark nemlig med blandt premiere-landene, idet Roland Emmerichs nye storfilm »The Day After Tomorrow« får verdenspremiere.



Roland Emmerich var også instruktøren bag »Independence Day«, hvor han var tæt på at lade Jorden udslette af rumvæsner. I den nye film er fjenden en endnu mere overvældende kraft - nemlig selve naturen. I denne special effects-spækkede film, som bliver én af forsommerens helt store premierebegivenheder, får en brat klimaændring katastrofale følger for hele vores planet. Klimatologen Jack Hall (Dennis Quaid) har forudsagt, at der vil komme en ny istid, men aldrig ventet, at det ville ske i hans egen levetid. En pludselig og voldsom forandring i det globale vejr får elementernes rasen til at anrette omfattende ødelæggelser overalt på Jorden: oversvømmelser, hagl, tornadoer og hidtil usete temperatur-udsving truer planeten.

Jack må i al hast overbevise USA’s præsident om, at hele landet skal evakueres for at redde de millioner af menneskerliv, der er i fare - herunder hans egen søn Sam (Jake Gyllenhaal). Da Sam bliver fanget i New York, hvor temperaturen er langt under frysepunktet, må Jack begive sig ud på en farlig mission i et kapløb med tiden for at redde sin søn.

»The Day After Tomorrow« afløser »Van Helsing« på Kino’s program, hvorfor sidste chance for at se denne hæsblæsende vampyr- og monster-thriller er torsdag den 27. maj.
De to film, der fortsætter på programmet sammen med »The Day After Tomorrow« er den amerikanske storfilm »Troja« (helaftensfilm) af Wolfgang Petersen og børne- og familiefilmen »Katten« med Mike Myers i hovedrollen. Der tales dansk i filmen og sidste udkald for at se den er mandag den 31. maj.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam