Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ægte amerikanske golfbiler kører nu rundt som udlejningsbiler på Anholt!

Grenaa Bladet:
Taxa-vognmanden på Anholt, Thomas Hedemann, har sørget for, at man nu kan leje sig til et motoriseret køretøjer på Anholt. Han har nemlig fået synet, godkendt og indregistreret fem ægte amerikanske golfbiler, der specielt er tiltænkt som udlejningsobjekt til de ældre sommerhus-brugere på Kattegat-øen.



De fem golfbiler - med nummerplader og det hele - ankom til Grenaa Havn tirsdag den 18. maj om formiddagen, hvor de blev læsset på Anholt-færgen. Thomas Hedemann fik i øvrigt hjælp hertil at kommunens borgmester, Gert Schou, der var mødt op for at ønske taxa-vognmanden held og lykke med initiativet.

– Idéen fik jeg fordi vi på Anholt har mange ældre sommerhus-brugere, hvoraf nogle ikke er så mobile igen. Med disse biler får de en mulighed for at komme ubesværet rundt på alle de private og offentlige veje, der er på øen. De må naturligvis ikke køre på stranden, og af samme grund vil de heller ikke blive lejet ud til unge mennesker, der måske tror, at de kan køre ræs på stranden med dem, siger Thomas Hedemann.
Et ældre ægtepar, der vil holde en weekend på Anholt, har førhen skullet betale små 2.000 kroner for at få deres bil med over med Anholt-færgen. Fremover kan bilen vente på dem på Grenaa Havn, mens de for betydeligt færre penge kan suse rundt på Anholt i én af Anholt Taxi’s nye udlejningskøretøjer, der har en max-hastighed på 30 km/t.
At få bilerne synet, godkendt og indregistreret har ikke været helt let.

Der skulle nogle tekniske forandringer til før bilinspektørerne var klar til at godkende dem til udlejningsbrug. Vel nok som de eneste fem køretøjer af sin art i Danmark. Sammen med disse fem golfbiler har Thomas Hedemann importeret yderligere 19 golfbiler fra USA, men de er ikke blevet indregistreret, da de kun skal benyttes på landets golfbaner, hvortil en indregistrering ikke er nødvendig.

Tre af bilerne forventer Thomas Hedemann kommer til at køre fast for ældre sommerhusbrugere på øen, mens de to andre vil være placeret ved Degnens Hus - klar til løbende udlejning. De er naturligvis også forsikrede på helt normal vis som et hvilken som helst andet udlejningskøretøj.

Bilerne er forsynet med en lille to-cylindret benzin-motor, der er meget støjsvag, så golfbilerne skulle ikke kunne genere nogen på øen.
– Det vi er lidt stolte af ved det her projekt, er at det er lykkedes for os at få dem indregistreret. Det er bestemt ikke noget man bare lige gør, og det har da også taget os 7 måneder, slutter Thomas Hedemann.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam