Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

E-handel – nu også for små og mellemstore virksomheder

grenaa bladet: E-handel er nu ikke længere kun en sag for store virksomheder. Den lille, lokale virksomhed kan også få stor gavn af at handle via internettet. For mange vil det endda blive en nødvendighed de kommende år.

Offentlige institutioner og store virksomheder vil i stigende grad stille som krav til deres underleverandører om, at de er klar til e-handel - ligesom private forbrugere vil forvente det.

Nu sætter Grenaa Håndværker- og Industriforening og Djurslands Erhvervsråd i samarbejde med Videnskabsministeriet, Håndværksrådet og Rambøll Management fokus på de nye muligheder for net-handel, især for små og mellemstore virksomheder. Mødet finder sted i Kulturhuset Pavillonen, mandag den 24. maj kl. 16.30-18.30.

Hovedpunkterne i programmet er en præsentation af erfaringerne fra projekt Genvej til e-handel, hvor 60 små og mellemstore virksomheder fra forskellige brancher over hele landet har deltaget i udviklingen af en række værktøjer, som skal hjælpe andre virksomheder i gang med e-handel. Desuden vil Grenaa Kommune præsentere kommunens e-handelssystem samt fortælle om, hvordan kommunens licitationer bliver elektronisk tilgængelige.

Mødet henvender sig til håndværks- og detailhandelsvirksomheder, der ønsker at vide mere om mulighederne for at skabe større forretning via nettet. Deltagelse i mødet er gratis.

Tilmelding til Djurslands Erhvervsråd på bl@djurslanderhverv.dk eller på tlf. 8774 8181 snarest og senest den 21. maj.

Yderligere oplysninger om mødet fås hos Tommy Glindvad, Grenaa Håndværker- & Industriforening på 8632 7844 eller Finn Pedersen, Djurslands Erhvervsråd på tlf. 8774 8181.

Kilde: //

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam