Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Åbent hus-dag på »Violen«

Grenaa Bladet:
Plejehjemmet Violskrænten i Grenaa inviterer til en stor åbent hus-dag tirsdag den 18. maj fra kl. 10.00 til 15.00.


Dagen starter med en velkomst ved områdeleder Dorthe Milthers - efterfulgt af morgenkaffe med fællessang og musik. Dagen byder blandt andet på mulighed for rundvisning på »Violen«, som stedet kaldes i daglig tale. Desuden diverse boder og spil - såsom gættekonkurrencer med videre. Apoteket vil have en stand frem til middag, støtteforeningen og Lokalrådet har også en stand med information om deres arbejde og der vil ligeledes være en bod med mulighed for køb af sodavand og slik.

Efter muligheden for middag med levende musik fortsættes der med et lokalhistorisk foredrag ved museumsleder Brita Mosdal, besøg af Falck med fokus på lægebilen og det hele sluttes af med kaffe ud på eftermiddagen.
Af hensyn til køkkenet er det nødvendigt med tilmelding til henholdsvis morgenkaffe/middagsmad/eftermiddagskaffe.

Åbent hus-dagen hænger blandt andet sammen med ønsket om at gennemføre Projekt »Mindestue«. Violskrænten har igennem nogle år samlet på gamle ting, som kan vække minder hos den generation, der bor på stedet, og hos de borgere, som kommer i dagcentret. Det kan ikke lade sig gøre at lave en mindestue under de nuværende rammer, og derfor går planerne i retning af at lave et isoleret havehus, som man så kan indrette som mindestue - til hyggestunder og en god snak om »gamle dage«. Man har i så henseende startet en indsamling til finansiering af havehuset, og åbent hus-dagen skulle gerne kunne bidrage med en god indtægt til formålet.

Overskuddet fra dagen vil blive indsat på en særlig konto i Djurslands Bank, og her kan sponsorer og andre frivillige bidragydere også indsætte eventuelle bidrag til »Mindestuen«. Indsamlingen sker i samarbejde med venneforeningen »Violskræntens Venner« og Lokalrådet

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam