Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Henning Stoffer står for Fyraftenssangen i kirken

Grenaa Bladet:
Maj måneds Fyraftensang i Grenaa Kirke på onsdag den 12. maj står i den grad i musikkens tegn. Det sørger den programansvarlige, restauratør Henning Stoffer, for.


Han tager nemlig fem af sine musikalske venner med. De byder på et kvarters musik i kirken, inden sangen begynder kl. 17.00. Stoffers messingsekstet består foruden ham selv af Knud Hansen, Regner Samsø, Carsten Hansen, Bent Winding og Ove Bjerregaard.

Deres program byder bl.a. på Lennon & McCartneys »When I’m 64«, Carl Nielsens melodi til »Den milde dag er lys og lang«, Stanley Myers »Cavatina« fra filmen »Deer Hunter«, som trompetsolo og »What a wonderful world«. Der skulle også være mulighed for at blive fulgt ordentlig fra kirke på onsdag! Orkestret sørger nemlig også for postludiet: Irving Berlins »Alexanders Ragtime Band«.

Henning Stoffer blev født i en lille fiskerflække, Sillerslev, på det sydlige Mors. I ædruelighedens tegn vel og mærke! Det sørgede hans far for, idet han var ivrig afholdsmand. Derfor greb han resolut ind, da nabokonerne en dag i september 1942 dukkede op med en flaske kirsebærvin, som de havde skillinget sammen til og bragt som barselsgave til hans mor. Da konerne var gået, gjorde Hennings far kort proces med den flaske ude på gårdspladsen!

13 år senere var familien flyttet til Skive og her truede efter faderens mening nyt fordærv. Byen havde under megen rabalder fået en kvindelig præst. Hende var hans far rasende modstander af. Den krig vandt han ikke! Helga Jensen kom ikke blot til byen, men kom til i 1956 til at konfirmere hans søn! For Henning blev det en fin dag, for hans bedstefar forærede ham en trompet.

Det satte skub i hans mod på musikken. Den havde han nippet til et par år før i byens FDF-orkester. Mens han var i lære som smed, turede han landet rundt som bassist i hans brors orkester. Siden blev han regimentsmusiker i Haderslev.

Stoffer kom til Grenaa i 1977, da han overtog Det Gyldne Krus i Lillegade. Om hans bugtede vej hertil vil han fortælle på onsdag. Han var med til at starte Grenaa Blæserne, og har også fået tid til at spille i symfoniorkester og bigband.

Stoffers program begynder med Jeppe Aakjærs »Jeg bærer med smil min byrde« - hans mors yndlingssang! Næste nummer er en af de nye numre i salmebogen: »Det dufter lysegrønt af græs«. Valgt fordi den har en vidunderlig melodi og er fuld af sommer. Nr. 3 er en Grundtvig salme: »Gud, vi er i gode hænder« - valgt fordi den har fået en markant, rytmisk melodi af Willy Egmose, der er organist i Skjern, jazzmusiker og blind. Programmets sidste punkt er »Kom maj, du søde, milde«.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam