grenaa bladet: Amterne skal nedlægges og erstattes af fem regioner, som skal stå for sygehusvæsenet. Resten skal færre - og dermed større - kommuner tage sig af. Kommunerne skal henover sommeren frivilligt forsøge at finde sammen i nye og større enheder.
Sådan lød beskeden kort fortalt, da regeringen præsenterede sit udspil til det nye Danmarkskort på et storstilet pressemøde tirsdag eftermiddag i sidste uge. Et nyt Danmarkskort, som regeringen vil have til at træde i kraft pr. den 1. januar 2007.
I Grenaa Byråd var det en lettere rystet - for ikke at sige chokeret - borgmester, Gert Schou, der samme dag orienterede byrådet om hans syn på regerings-udspillet, som har et flertal i Folketinget bag sig med mandaterne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Omend Anders Fogh Rasmussen har inviteret Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre til forhandlings-bordet med henblik på at få lavet et bredt forlig omkring reformen.
Udmeldinger fra indenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen og statsministeren, som gik på, at man herfra ikke ville tvinge kommunesammenlægninger igennem, har sikkert fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på Grenaa-borgmesteren, for her på Djursland har fire kommuner allerede forlovet sig med hinanden - og har derved givet de øvrige kommuner en kurv. Der er tale om de fire relativt velbeslåede kommuner: Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs og Rosenholm, mens de fire øvrige: Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald, er de »fattige fætre« i Djurslands-familien. Så de rige ser ud til at være klar til at mele deres egen kage, og så ellers lade de fattige sejle deres egen sø. Så uden et indgreb ovenfra, ser fremtiden umiddelbart ret så dyster ud for den nordøstlige del af Djursland.
Grenaa og Nørre Djurs kan sammen mønstre cirka 26.000 borgere, men det giver ifølge Gert Schou slet ikke nok økonomisk »muskelkraft« til at kunne klare det væld af ekstra-opgaver, der i givet fald kommer til at hagle ned over kommunerne, idet man her skal overtage alle de nuværende amtsopgaver - minus sygehusvæsenet. Det er alle amtsvejene, det er ansvaret for de ledige, det er erhversfremme, det er sociale opgaver indenfor lokalpsykiatrien, det er børn og unge i døgnpladser, det er alle opgaver omkring de psykisk udviklingshæmmede og stærkt fysisk handicappede osv. Læg dertil alle de opgaver kommunerne løser i dag. Skoler, ældrepleje, børnehaver med videre.
– Det er et meget dramatisk oplæg, som regeringen har meldt ud med. Man vil sÃ¥ledes nedlægge amterne, og i stedet lave fem sygehus-regioner uden ret til skatteudskrivning. Jeg skal ikke lægge skjul pÃ¥, at jeg inderligt hÃ¥ber, at det her ender med et bredt forlig i Folketinget. Det er lidt rystende og temmelig frustrerende at høre fra regeringens side, at man ikke vil tvinge nogle bæredygtige kommunale enheder igennem, som dog i det mindste har en chance for at løse disse mange offentlige opgaver i kommunalt regi i det nye Danmark, sagde borgmesteren blandt andet pÃ¥ byrÃ¥dsmødet.
Han meldte klart ud - hvad han ogsÃ¥ gjorde i TV2’s nyhedsudsendelser om aftenen - at det nærmest er et »must« med én stor Djurslandskommune, nÃ¥r regeringen vil plante stort set samtlige offentlige opgaver i kommunalt regi. Eller som minimum en meget stor Østdjurslands-kommune med en 45.000-50.000 borgere. Samlet set bor der 80.000 mennesker pÃ¥ hele Djursland.
– Grenaa og Nørre Djurs er med 26.000 indbyggere langt fra at være nok borgere. De fire kommuner, der har forlovet sig pÃ¥ forhÃ¥nd, tror, at det vil være nok at løse disse mange opgaver med 38.000 borgere. Det tror jeg ikke pÃ¥. Jeg hÃ¥ber og tror derfor pÃ¥, at man i den sidste ende vil lade fornuften rÃ¥de, og finde frem til en løsning, der skaber et Djursland i balance, fremfor det modsatte, hvor man laver kommunale A- og B-hold, siger Gert Schou.
Det finder han ganske givet opbakning til hos sin partiformand, socialdemokraten Mogens Lykketoft, der som en kommentar til regerings-oplægget sagde lige ud, at hvis regeringens forslag bliver gennemført uden ændringer og udelukkende ved hjælp af Dansk Folkeparti’s stemmer, sÃ¥ vil hans parti gÃ¥ til valg pÃ¥ at fÃ¥ lavet reformen om. Dermed er han pÃ¥ linie med Det Radikale Venstre’s gruppeformand, Marianne Jelved.
Som allerede nævnt er det meningen, at reformen skal træde i kraft den 1. januar 2007. Kommunalvalget i 2005 bliver afholdt som planlagt, men vælgerne skal til den tid sammensætte rådene til de nye og større kommuner. Ligeledes skal der her vælges repræsentanter til styringen af de fem regioner. De nuværende byråd og kommunalbestyrelser skal således fortsætte et ekstra år, nemlig 2006, inden de nye storkommune-byråd trækker i arbejdstøjet pr. den 1. januar 2007.
Idet amterne forsvinder bliver det østlige Djursland en lille bitte del af en kæmpe region med 2 millioner indbyggere - en Region Midtjylland, der udelukkende skal sørge for sygehusdriften. Men som ikke kan udskrive skatter. Det bliver kun kommunerne og staten, der vil kunne det. I forbindelse med netop sygehusdriften skal der ifølge oplægget indføres en særlig sundhedsskat. Samtidig lægger regeringen vægt på, at skattestoppet bliver overholdt med den nye struktur.
Kilde:
grenaa bladet
05/05 2023
