Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sundhedsstyrelsen og amterne sætter Danmark i bevægelse!!

grenaa bladet: Fra 6. til 11. juni gennemfører Sundhedsstyrelsen og amterne en landsdækkende informationskampagne om fysisk aktivitet.
Budskabet er, at voksne bør røre sig mindst 30 minutter om dagen, for det er farligt at lade være. Faktisk er risikoen for at dø af inaktivitet lige så stor som risikoen for at dø af rygning.


Manglende fysisk aktivitet er blevet et af de største problemer for folkesundheden i hele den vestlige verden. En række alvorlige sygdomme som hjerte-karsygdomme, fedme og sukkersyge opstår, fordi man ikke rører sig. Knogleskørhed og kolesterolforhøjelse er også sygdomme, som ofte udspringer af, at kroppen ikke bliver rørt.

Bevægelse er meget andet end sveddryppende løbeture, besøg i hippe fitnesscentre eller tempofyldte fodboldkampe. Alle former for bevægelse gælder: at gå en tur med hunden i rask trav, lege med børnene, cykle hjem fra arbejde eller at gøre rent. Det vigtige er, at pulsen kommer op, og at det kan mærkes på åndedrættet. Men man kan sagtens dele de 30 minutter op i mindre enheder f.eks tre gange ti minutter eller to gange et kvarter.

I uge 24, hvor kampagnen »Rør dig 30 minutter om dagen« kører, vil der i Århus Amt dagligt være aktiviteter, der sætter fokus på, hvordan man kan få sine 30 minutters daglige bevægelse. Og fokus er lagt på, at det ikke skal være en sur pligt, men at det faktisk er sjovt at røre sig, og at man får det supergodt bagefter.

I hele landet vil der være aktiviteter, blandt andet også lokalt her i Grenaa, og kampagnen vil blandt andet blive understøttet af et fire-minutters fakta-program i tv, som blandt andet vil følge interessante motionsaktiviteter i hele landet.

Kilde:

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam