Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Et urokkeligt afholdsstandpunkt

»Det er spændende at være afholdsmand m/k«. Sådan lyder overskriften på en artikel i Dagbladet Politiken den 18. april, der er skrevet i anledning af, at Danmarks Afholdsforening (DA) dagen forinden kunne fejre sit 125 års jubilæum.

Som det vil være de fleste bekendt, så hedder foreningens 12. landsformand, Henning Sørensen, Grenaa, og han var naturligvis til stede ved jubilæums-højtideligheden, der blev afholdt i Metodistkirken i Vejle, hvor der blev budt på alkoholfri vin, spandevis af sodavand og croissanter, sandwiches og pindemadder. Et halvt hundrede medlemmer var mødt op ved denne lejlighed.

Af artiklen fremgår det, at tilslutningen til DA p. t. kun er på et par hundrede medlemmer, mens der under Første Verdenskrig fra 1914-1918 var hele 69.000 organiserede afholdsfolk i foreningen.

– At det er vanskeligt at skaffe nye medlemmer i dag skyldes væsentligst, at den opvoksende slægt anser det for asocialt ikke at sidde med ved Kong Alkohols bord, er Henning Sørensen citeret for at sige i den forbindelse.

Han fortæller videre, at tilslutningen til DA er størst nord for Limfjorden og ringest på Falster. Endvidere, at det er en ny type afholdsfolk, der lader sig indrullere end tidligere, hvor man typisk var »fødte afholdsfolk«. Altså medlemmer, der aldrig havde drukket spiritus, og hvis forældre heller ikke havde gjort det. I dag har de fleste nye medlemmer tidligere haft problemer med alkohol, hvorfor man har fået tilknyttet en konsulenttjeneste i DA, som kan hjælpe disse folk.

Ambitionen om medlemsfremgang kommer dog næppe til at ske på bekostning af en slækkelse af ideologien, der foreskriver, at der skal være tale om total afholdenhed fra alkohol. Den der med at snuppe et glas vin ved festlige lejligheder, den går ikke i DA. Så kan man ikke være medlem, og det bliver der ikke lavet om på. Ihvertfald ikke så længe formanden hedder Henning Sørensen. Men det er også den eneste betingelse for medlemsskab. Politiske og religiøse tilhørsforhold, eller alle mulige andre holdninger, vil ikke kunne forhindre et medlemsskab. Kun total fornægtelse af alkohol gælder, udtaler Henning Sørensen til Politiken.

Kilde: Dagbladet Politikken

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam