Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skovkonsulenten i Hemmed yder alle former for bistand indenfor skovbruget

Skovkonsulenten ved Kenneth Flammild er et privat firma med adresse på Hemmed Kirkevej 7 i Hemmed ved Glesborg, der yder alle former for konsulent-bistand indenfor skovbruget.
Firmaet har med andre ord base på det smukke og skovklædte Norddjursland, men kommer gerne ud til kunden - uanset hvor i landet man bor.


Firmaet beskæftiger sig med drift og pleje af skove - herunder udarbejdelse af drifts- og hugstplaner. Jagt og vildtpleje - herunder etablering af vildtager, jagtplanlægning og vildtvenlig skovdrift med videre. Tilskudsordninger i skovbruget - herunder konvertering af skov, skovrejsning, læbælter, skovbryn og driftsplanlægning med videre. Naturpleje i det åbne land, ved søer og i vådområder. Forskønnelse af arealer omkring landbrugsejendomme, beplantning og parkanlæg med videre.
Køb og salg af træ, brænde, specialeffekter, planter og pyntegrønt med videre. Og endelig udførelse af alle arbejdsopgaver indenfor skovbruget - herunder skovning, plantning, sprøjtning, tynding og almindelig pleje med videre.
Firmaet råder blandt andet over et mobilt savværk. Med dette store trailer-monterede Wood-Mizer-savværk er det muligt for Skovkonsulenten at komme til et træ i skoven, så længe det er muligt at køre i bil derud. Opskæring af løv- eller nåletræer kan derfor ske ude ved kunden, og den dyre udgift til transport bliver hermed minimeret.
– Ingen opgave er for lille - om det så blot er en enkelt stamme - og ingen opgave har endnu været for stor for vores mobile savværk. Vi sælger også opskåret træ efter bestilling, og vi har på den led et lille lager af træ, der er opskåret og klar til salg. Vi har stort set alle træsorter, og ved specielle ønsker skulle det være muligt at fremskaffe lige netop den træsort og dimension, som den enkelte kunde måtte stå og mangle, siger Kenneth Flammild, der den 1. april solgte en halvpart af det mobile savværk til medarbejderen Kim Rasmussen, der således er blevet medejer af savværket. Kim Rasmussen er ved siden at dette arbejde desuden selvstændig med alt forefaldende arbejde indenfor skovbrug og beskæring af træer og buske med videre. Kenneth Flammild er ligeledes selvstændig ved siden af savværks-arbejdet med alt konsulentarbejde indenfor skovbruget. Som allerede nævnt ting som udarbejdelse af driftsplaner, alt omkring økonomi, total pasning af skove med videre.
Læs mere om Skovkonsulenten på hjemmeside-adressen www.skovkonsulenten.dk.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam