Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tyvene pendler til provinsen

grenaa bladet: Foråret byder traditionen tro på mange fridage og tid til udflugter. Og det benytter indbrudstyvene sig af. Der skal dog forholdsvis enkle tiltag til for at komme tyven i forkøbet

Foråret står for døren og byder på mange fridage og muligheder for at tage på udflugter, og det er der mange indbrudstyve, som benytter sig af. Fred, ro og tomme boliger giver nemlig indbrudstyven tid til at arbejde.
De mindre byer i provinsen er blevet et populært mål for storbytyvene, da der her generelt er mindre fokus på indbrudssikring. Det viser sig også i antallet af indbrud, der er steget markant i politikredse uden for storbyområderne, på trods af, at antallet af indbrud på landsplan er faldet svagt i 2003 i forhold til 2002.
Tyvene tager simpelthen på udflugt, når de skal på rov. Fx har Frederikshavn og Thisted politikreds oplevet en stigning i antallet af indbrud på 9 pct., Holstebro en stigning på 8 pct., Middelfart på 11 pct. og Nykøbing Falster på 13 pct., mens København, Odense og Århus har oplevet et fald i antallet af indbrud.
Forældede låse og utilstrækkelig indbrudssikring er et almindeligt syn for mange låsesmede, når de bliver tilkaldt efter et indbrud.
Troels Broni fra Djurs Låseservice fortæller:
– Når jeg bliver kontaktet af en boligejer efter et indbrud, er boligen ofte udstyret med låse der er både 10, 20 og 30 år gamle. De sidste mange års eksplosive stigning i antallet af indbrud har fået mange til at tænke på bedre sikring af boligen, og i nogle tilfælde har de installeret gode låse på hoveddøren og evt. en alarm. Det er også et skridt i den rigtige retning, men det er vigtigt at tænke på helheden. Hvis værdigenstande er udstillet i vinduerne, og bagdøren er udstyret med en lås, der er 20 år gammel, har indbrudstyven stadigvæk gode vilkår, siger Troels Broni, og fortsætter:
– God mekanisk sikring er udgangspunktet for god indbrudssikring. Effektiv låsesikring er ikke et spørgsmål om at have mange låse, men om at have gode låse på de rigtige steder.
– Et godt udgangspunkt er at tænke som en tyv. Hoveddøren er selvfølgelig vigtig, idet det er en god ind- og udgangsvej, og det første tyven ser. Derfor er det en god idé at have to låse på hoveddøren, hvoraf mindst en skal åbnes med nøgle fra begge sider. Men også ind- og udgangsveje som bagdøre, kælderdøre og terrassedøre er gode flugtveje for tyven. Dørene er ofte skjult for nysgerrige blikke og tyven kan let og hurtigt spankulere ud med tyvekosterne, siger Troels Broni og fortsætter:
– Jeg anbefaler derfor altid, at alle yderdøre bør sikres med godkendte låse og gerne en ekstra lås, der skal åbnes med nøgle indefra, således at de lette flugtveje spærres. Til bagdøren kan man fx med fordel benytte en godkendt lås som Ruko Garant 10, der er bore- og dirkebeskyttet. Til terrassedøren kan man få terrassedørsgreb, der kan aflåses med nøgle indefra, når man ikke er hjemme. Det blokerer tyvens foretrukne flugtvej, siger Troels Broni.
En anden tommelfingerregel er at få tjekket låse, der er mere end ti år gamle. Selv om den gamle lås er af høj kvalitet, kan den nemlig være slidt efter ti års brug og derfor være nemmere at bryde op. Desuden forældes låsesystemer med tiden, samtidig med at tyvene lærer at bryde låsene op.
– Med godkendte låse fra en Ruko autoriseret låsesmed er man sikret låse af høj kvalitet, der er godkendt i de højeste sikkerhedsklasser. Brug af autoriseret låsesmed er samtidig garanti for, at nøglesikkerhed og sikring mod kopiering opretholdes, slutter Troels Broni.
På hjemmesiden www.sikringssiden.dk giver landets låsesmede en række gode råd om sikring. Med blot få klik er der derudover mulighed for at finde den nærmeste forhandler.
Når bopælen skal rustes til indbrudstyvenes hærgen, er det altid en god idé at vælge en lokal autoriseret låsesmed. Det betyder nemlig, at man får nogle låseprodukter, der kan serviceres lokalt. Hvis tyven er på spil, kan skader udbedres hurtigt, og låse omkodes inden for 24 timer.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam