Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

25 lokale virksomheder åbnede dørene for 6. og 7. klasserne onsdag i sidste uge

grenaa bladet: Det er nu fjerde gang Åben-virksomheds-dagen afvikles i Grenaa Kommune. I år skete det onsdag den 21. april. Her åbnede 25 lokale virksomheder dørene for 6. og 7. klasserne i Grenaa Kommune.

Åben-virksomhedsdagen er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor lokale virksomheder og institutioner som nævnt åbner dørene for besøg af kommunens 6. og 7. klasser.
Skole- og Erhvervsudvalget i Grenaa Kommune har i år kontaktet ca. 30 lokale virksomheder og institutioner. Langt de fleste har sagt ja til at være med, så det har ikke været noget problem at finde en besøgsmulighed for de 25 6. og 7. klasser.
Formålet med Åben-virksomhedsdagen er at sætte fokus på det lokale erhvervslivs mange uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
– Det er vigtigt, at de unge får kendskab til så mange uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder som muligt, inden de står over for at skulle vælge uddannelse eller arbejde efter 9. eller 10. klasse, siger kommunens skolekonsulent Per Istrup Poulsen, og fortsætter:
– Et andet formål med Åben-virksomhedsdagen er, at gøre klasselærerne opmærksom på de undervisningsmuligheder, der ligger i et virksomhedsbesøg. Det er oplagt at bruge virksomhedsbesøg i forbindelse med undervisningen i uea-orientering, men et virksomhedsbesøg kan også indgå i mange andre af skolens fag, slutter Per Istrup Poulsen.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam