Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nyt tilbud til 68.000 børnefamilier i Danmark:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Tryg Danmark og Hjerteforeningen inviterer nu 68.000 børnefamilier til at melde sig ind i »Rumlerikkerne« for derved at få inspiration til sund mad og sjov motion.

– Børnefamilierne ved godt hvad sund mad er. De er også klar over, at det er vigtigt, at deres børn får rørt sig. Men i en travl hverdag kan det ofte være vanskeligt at leve op til sundhedsritualerne. Det vil klubben »Rumlerikkerne - Børn/Mad/Motion« gøre noget ved. Den inviterer derfor nu 68.000 danske familier med børn på 3-4 år til at melde sig ind og få information om, hvordan det sunde bliver en nem og sjov del af hverdagen, siger Inger Toft, der er formand for Hjerteforeningens lokalkomité i Grenaa/Nørre Djurs. Klubben åbnes på mandag den 26. april af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Derefter sender klubben brev til alle forældre til de 3-4-årige i Danmark. De forældre, der melder deres barn ind i klubben, får to gange om året en pakke med information om det sunde og det sjove. Der vil være en bog til forældrene med ideer til sund mad og sjove bevægelseslege, en bog til barnet om »Rumkuglen og de fem rimelrikker« og en gave til barnet. Medlemmerne får også særlig adgang til særlige sider på klubbens hjemmeside www.rumlerikkerne.dk. Det koster 185 kroner om året at være medlem.
– Det skal være sjovt at være medlem af klubben og dermed være sund. Men baggrunden for klubbens oprettelse er temmelig dyster. Desværre er der en kraftig stigende tendens til, at børn bliver overvægtige. Det skyldes blandt andet, at børn i dag bevæger sig meget mindre end tidligere, og at de spiser for meget sukker og fedt. Overvægt fører til alvorlige sygdomme som blandt andet hjerte/kar-lidelser. Hvis vi ikke får dæmmet op for fedmeepidemien, risikerer vi, at antallet af livsstilssygdomme stiger kraftigt. Det er rasende dyrt for samfundet og forfærdeligt for de mennesker, der bliver syge, siger Inger Toft.
Hjerteforeningens lokalkomité arbejder for, at der bliver sat fokus på at løse det alvorlige problem, og inviterer derfor alle interesserede til en foredragsaften i Kulturhuset Pavillonen mandag den 26. april kl. 19.30. Diætist Agnete Holm vil her holde foredraget »Hjertesund fra barnsben«.

Kilde: grenaa bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam