D. 26. juli 2003 trådte en ny markedsføringslov i kraft. Den åbner for at erhvervsdrivende uopfordret kan udsende mails til kunder der har oplyst deres e-mail adresse. Det skal dog være nemt at frasige sig disse uopfordrede e-mails.
Ordlyden i lovens § 6a, stk. 2.
- Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.
Kilde: Dagspressen
TW