Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lidt om påske-æggets historie...

grenaa bladet:
Påskeæg har været kendt længe, men det er først i 1900-tallet, at chokoladeæggene begynder at gå deres sejrsgang.


For 100-150 år siden kendte man også til påskeæg. Dog ikke som chokolade-, sukker- eller konfektæg, men som almindelige hønseæg. Disse kunne dog være kogt med forskellige naturfarve-midler - for eksempel løgskaller og eventuelt yderligere dekorerede. Man kunne dekorere æggene ved at ridse i skallen på de farvede æg, eller ved at tegne mønstre med tælle, inden de blev lagt i farvebad.
Vi ved ikke hvor eller hvornår skikken med påskeæg er opstået, men den kendes fra hele Europa og fra endnu fjernere egne. Et æg er jo i sig selv en livløs ting, som alligevel har livet i sig. Derfor er det vel naturligt nok, at ægget er blevet et symbol på livets opståen og på foråret. I Indien findes i øvrigt en myte om, at hele verden er opstået af et æg!
Men hvorfor lige give et æg. Det er jo ikke ligefrem åbenlyst, at påske og æg hænger sammen? Nogle af grundene til det med ægget er, at æg var mere værd i gamle dage, end de er i vore dage. De blev ligefrem brugt som betalingsmiddel i visse sammenhænge, og samtidig ligger påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lægger flere æg. Det blev dog først helt almindeligt at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere.
Nogle af de ældste danske påskeæg er måske nok dem, der omtales i Leonora Christines »Jammersminde«. Her fortæller hun, at hun udvekslede dekorerede påskeæg med en medfange i 1667. Men også før den tid er der spor af, at æggene har haft betydning. I middelalderen ved man, at farvede æg anvendtes i fornemme kredse, og også her i Danmark er der spor af den »madvielse«, som har været anvendt i andre land. Ved madvielsen sørgede præsten for at velsigne madvarer - blandt andet æg, i forbindelse med påsken.
På mange bondegårde gik karle og piger et vist antal påskeæg, som de kunne bruge til at lege med, forære væk - eller spise. I bondsamfundet var æg lidt af en delikatesse. Op til påske kunne man se børn gå rundt og »synge for æg« for at samle påskeæg til at lege med i helligdagene. Det er først i løbet af de seneste 70-80 år, at chokolade-påskeæggene har fået overtaget.
I slutningen af 1800-tallet brugte man dog også sukkeræg, mens de første chokolade-påskeæg først dukker op omkring 1. Verdenskrig. Firmaet »Galle & Jessen« har det første gang på sine priskuranter i 1917, men fænomenet kan godt være lidt ældre. Chokolade-æggene begyndte at blive populære i 20’erne og 30’erne, og fik et endeligt gennembrud efter 2. Verdenskrig, da de søde sager atter kom på markedet efter mange år med rationeringer.
(Kilde: historie-online.dk)

Kilde: grenaa bladet

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam