grenaa bladet:
Af Bjarne Olsen, formand for Østdjurs Havekreds.
Det er ikke så sært at vi forbinder påskeliljen med forårets komme. For sammen med lysegrøn er den lysende gule vel den mest optimistiske farve, man kan tænke sig.
Påskeliljens latinske navn er Narciccus, og den kom til Danmark så tidligt som i slutningen af 1500-tallet. Dengang blev den bl.a. brugt som lægeplante. Af løgene blev der fremstillet et afkog, som malaria-smittede patienter skulle drikke. Det kastede de naturligt nok op af, hvorefter feberen efter sigende skulle være forsvundet.
Men allerede i den græske mytologi figurerer påskeliljen: Det fortælles, at en nymfe, der hed Ekko, blev meget forelsket i en smuk yndling ved navn Narkissos. Han ville imidlertid ikke vide af hendes tilnærmelser, fordi han ikke kunne tænke på andre end sig selv. Og Ekko døde af ulykkelig kærlighed. Da dette kom kærlighedsgudinden Afrodite for øre, straffede hun Narkissos ved at lade ham blive forelsket i sit eget spejlbillede. Derved blev han fortæret af den kærlighed, der ikke fik sin naturlige forløsning, og han endte med at blive forvandlet til en Narcis.
Herfra stammer også narcissisme, der ifølge fremmedordbogen er forelskelse i sig selv, sygelig selvoptagethed - et menneskeligt karaktertræk, som det næsten er synd at sætte i forbindelse med den smukke påskelilje.
De fleste mennesker kender påskeliljen om ikke andet fra de små potter som vi køber til stuen, og hvor navnet »Tete-a-teté« ofte står på selve potten. Som det franske navn antyder (hoved mod hoved, ansigt til ansigt) er der flere hoveder på hvert løg. Selv om de kun koster nogle få kroner, er de skam ikke til at kimse ad. Disse tidlige dværgpåskeliljer kan nemlig efter endt blomstring - som alle andre narcisser - sættes ud i haven, hvor de derefter år efter år vil komme i blomst og varsle forårets komme. Man kan forstå, at frø spirer, når jordtemperaturen er passende, men at påskeliljens blade skyder op over jorden, selvom det øverste jordlag måske er frosset og dækket af sne, ja det hører til naturens undere.
I efteråret dukker påskeliljeløgene op hos alle plantehandlere for det er på denne årstid og inden frosten kommer, at de skal en halv snes cm i jorden. De bør ikke stå i række og »råbe« til hinanden. Det ser meget bedre ud hvis man laver nogle grupper på mindst 10-15 løg af samme sort.
Og der er tale om virkelig mange sorter, for menneskene har haft en finger med i spillet. Plantecentrene kan som regel tilbyde et pænt udvalg af påskeliljer, men de 3-4 store frø- og løgfirmaer her i landet kan nok præsentere op imod et halvt hundrede forskellige sorter i hvert fald hvis man medregner pinseliljer og tazetter (der også er narcisser). Gule i alle nuancer, nogle med orange eller rød trompet, helt hvide eller hvide med gul trompet, andre med kruset frynset eller fyldt trompet og måske med flere hoveder på samme stilk osv. osv. Og med blomstring fra april til ind i juni. Løgprisen for en sjælden sort kan godt snige sig op på 8-10 kr., men det er trods alt en billig investering i en smuk blomst, der vil glæde os hvert forår de næste mange år.
Ulempen ved narcisserne er, at når blomstringen er forbi visner også bladene gradvis ned - en proces der kan tage adskillige uger, og som ikke ligefrem pynter i haven. Mange klipper de visne plantedele af men det er bedst at kraften fra bladene går tilbage til løgene. Alligevel har de på dette tidspunkt godt af lidt gødning, som giver ekstra kraft til det følgende års blomstring.
Man kan med held plante f.eks. bladstauden Hosta med mange narcisser. Disse stauder viser sig først over jorden det sene forår men snart vil deres ofte store blade dække over de mindre pæne visnende narcisser.
Mange haveejere er de senere år blevet skuffet over tulipanerne, der ofte kun det første år er smukke. Næste år er blomsterhovederne mindre, og tredje år kommer der måske kun et par »forkølede« blade fra hvert løg. Her er det, som om menneskets ønske om større blomster, andre former eller farver har medført degeneration.
Ganske anderledes er det med påskeliljerne og de øvrige narcisser, der troligt hvert år glæder os i forårstiden. De sætter også villigt sideløg, og ca. hvert 4.-5. år er det gavnligt at grave dem op. Man vil så opdage, at de 5 løg, man satte for nogle få år siden, nu er blevet til en tæt klump bestående af måske 5 gange så mange. De kan forsigtigt lirkes fra hinanden og lægges igen med passende afstand.
Påskeliljerne og de øvrige narcisser bør derfor ikke mangle i forårshaven.
Kilde: grenaa bladet
sherry
05/05 2023
