Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Socialdemokraterne i Grenaa ruster sig til fremtidens udfordringer

grenaa bladet:
I december 2003 nedsatte Grenaa Socialdemokratiske Partiforening en PR-gruppe bestående af Frank Brogaard, Bodil Jensen og Helle Thomsen.


PR-gruppen blev nedsat med det formål at se på: Hvordan får vi flere medlemmer?
– Et af indsatsområderne var også at forsøge at få nogle flere unge til at interessere sig for lokalpolitik. Samtidig skulle vi lave forslag og materiale til: Hvordan tager vi godt imod nye medlemmer, samtidig med, at vi »plejer« dem vi har. Vi fremlagde på Grenaa S-partiforenings generalforsamling den 2. februar det materiale, vi havde lavet, og som forinden var blevet godkendt af bestyrelsen, fortæller et af PR-gruppe-medlemmerne, Helle Thomsen, der også er at finde i Grenaa Byråd for Socialdemokratiet.
Medlemskampagnen er bygget op omkring følgende elementer:
Der vil i 10 uger køre annoncespots her i Grenaa Bladet.
Der vil være flere Torve-arrangementer i løbet af året. Det første løber af stablen den 17. april, hvor der på Torvet i Grenaa vil være musikalsk underholdning med harmonikaspil.
– Borgerne har her mulighed for at komme og høre om fordelene ved at være partimedlem og diskutere politik i det hele taget. Der er udarbejdet en folder til uddeling omkring fordelene ved medlemskab i Grenaa Partiforening, og sædvanen tro vil der være lidt godt til børnene, fortæller Helle Thomsen.
Af øvrige elementer i kampagnen kan nævnes en aktivitetskalender med både politisk indhold og oplevelser for alle aldre. En velkomstpakke til alle nye medlemmer, og der vil senere på året blive udsendt et spørgeskema til alle medlemmer omhandlende Grenaa Partiforening.
– Lokalpolitik er en vigtig del af en større helhed - særligt nu, hvor vi står overfor en ny kommunalreform og i den sammenhæng; hvordan sikrer vi nærdemokratiet fremover? Det er vigtigt, at vi markerer os stærkt her på næsen af Djursland, såvel unge som »knap så unge«. Jeg vil i denne sammenhæng gerne særligt henvende mig til de unge borgere i Grenaa Kommune for at gøre opmærksom på, at Socialdemokratiet er fremadrettet og helhedsorienteret. Vi lever i en tid, hvor det er værdier, holdninger, viden og fornuft, der er styrende for politikken. Vi tager hånd om de svage. Vi arbejder for velfærd - også i fremtiden, flere i arbejde og vi tror ikke på, at udlicitering og privatisering er svaret på alt. Vi mener, at der skal være plads til alle, at vi i fællesskab må løfte opgaverne i samfundet og hjælpe hinanden. Jeg vil derfor gerne opfordre alle, der har interesse i lokalpolitik, og den ideologi som vi socialdemokrater står for, til at overveje et medlemskab i Grenaa Partiforening. Jeg mener, at vi gør en positiv forskel i dit og andres liv. Der skal i den nærmeste fremtid udarbejdes handlingsprogrammer for næste valgperiode og jo flere vi er - jo bedre. Vi står nemlig bedre sammen, end hver for sig, slutter Helle Thomsen.

Kilde: grenaa bladet

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam