Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

FOF Djursland satser på at styrke folkeoplysningen i hele regionen

FOF-Djursland er kommet kommunesammenlægningerne i forkøbet og har dannet en stor afdeling, som dækker fem kommuner - Ebeltoft, Grenaa, Midtdjurs, Nørre Djurs og Rønde.

Den nye afdeling, som har fået navnet FOF-Djursland, satser på at styrke tilbuddene til borgerne i hele området.

– FOF-Djursland bliver en så stor afdeling, at det giver en lang række fordele, forklarer bestyrelsesformand Karl Aage Nielsen.

– Vi får en smidigere og mere effektiv administration, og det vil betyde, at vi bliver i stand til at yde en bedre service over for brugerne. Det vil også blive muligt at udbyde flere forskellige kurser, fordi vi kan samle borgerne på tværs af kommunegrænserne, siger han.

Et bedre og mere varieret udbud af kurser og foredrag er i det hele taget en af de vigtigste årsager til etableringen af FOF-Djursland. Afdelingen får en tilstrækkelig størrelse og styrke til at forbedre og udvikle tilbuddene.

– Vi vil naturligvis tilbyde de traditionelle fag, men vil også hele tiden komme med nyheder og nye måder at gøre tingene på, siger Karl Aage Nielsen.

– Borgerne har fået mere travlt, og det betyder alt andet lige, at de efterspørger større fleksibilitet og et mere varieret udbud af kurser, slutter han.

I den forbindelse opfordrer skoleleder Lene Fribo Djurslands borgere til at henvende sig og komme med nye ideer og forslag.

– Det fantastiske ved folkeoplysning er, at der er meget kort fra idé til konkret handling. I FOF-Djursland er vi derfor meget åbne for spændende tanker og påfund, siger hun.

FOF har derfor også ændret sin hjemmeside, og man vil fremover her kunne se FOF’s mange aktiviteter i alle 5 kommuner på hjemmesiden www.fof-djursland.dk, ligesom FOF’s nye mailadresse er ændret til f@f-djursland.dk.

– Nu koncentrerer vi os om, at få FOF-Djursland op og stå og så ser vi, hvordan det udvikler sig. Men alle Djurslands borgere er naturligvis velkomne på vores kurser, slutter Lene Fribo.

Kilde: Grenå Bladet

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam