Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Plakaten til Grenaa’s første marathon-løb er blevet præsenteret på Torvet i Grenaa

Lørdag den 21. august 2004 løbes det første marathon-løb i Grenaa by’s historie.

Bag initiativet finder man Junior Chamber International Djursland og Grenaa Motionsløbeklub - og for nylig præsenterede parterne selve plakaten til Grenaa Marathon 2004.
Kunstneren bag er arkitekt Lars Sand Kirk, der før har bevist sine formidable evner som plakat-kunstner. Ikke mindst i forbindelse med de senere års Børnekulturuger her på Djursland. Nu har han så gjort det igen, og plakaten er således prydet med flere marathon-relaterede motiver fra Lars Sand Kirks hånd - samt selve distancen med meget store tal - 42 km og 195 meter. Så langt er et marathon-løb, og løbet kommer til at foregå på en 21,0975 km. lang rundstrækning syd for Grenaa by.

Ruten, der er let kuperet, kommer gennem den fantastiske natur her på Djursland, og arrangørerne håber på, at der kan blive tale om en årligt tilbagevendende begivenhed. Hvis det sker, så kunne man jo passende »låne« lidt fra Skanderborg-Festivalen ved at markedsføre løbet som »Danmarks Smukkeste Marathonløb«.

De positive vibrationer omkring et sådant tiltag er da ikke at kimse, og det er lige netop også udgangspunktet for initiativet, der er opstået hos JCI Djursland.
Keld Moldt Baskjær, der selv har løbet flere marathonløb, fortæller:
– Vi lagde på et tidspunkt hovederne i blød for at finde på noget, der kunne skabe positiv omtale, som en modvægt til al det negative, og det der hele tiden blev ved med at poppe op, var et marathonløb.
Vi kontaktede så motionsløbeklubben, fordi deres ekspertise på dette område var af altafgørende betydning. Da der så kom et positivt tilsagn herfra, besluttede vi at gennemføre projektet. Og nu er vi faktisk så langt fremme, at vi gerne vil have folk til at melde sig til løbet.
Det være sig deltagere på både halvmarathon og marathon, frivillige hjælpere og flere sponsorer for den sags skyld, siger Keld Moldt Baskjær.

Den officielle tilladelse til at måtte spærre Torvet af på dagen er i hus. Torvet spærres således af fra lørdag morgen den 21. august kl. 06.00 og til et godt stykke ud på eftermiddagen samme dag.
Politihjemmeværnet er blevet indforskrevet til at dirigere trafikken ude på ruten, hvor der vil være vand og frugt for hver 4. kilometer. Der skal bruges mellem 75 og 100 frivillige i forbindelse med afviklingen at marathonløbet. Arrangørerne håber endvidere, at Handelscenter Grenaa’s butikker vil bakke op omkring løbet via en række forskellige aktiviteter, der kan være med til at trække mange folk til byen denne lørdag. Johnsen Offset A/S er hovedsponsor for Grenaa Marathon 2004.

Succes-kriteriet for Grenaa’s første marathonløb nogensinde er, at man når op på 200 deltagere.
At gennemføre en halv eller hel marathon kræver en del fortræning, og man skal faktisk i gang nu, hvis man skal være i tilstrækkelig god form til at gennemføre selve marathon-distancen.
Grenaa Motionsløbeklub kan på den led tilbyde træning hver mandag og torsdag kl. 18.30 fra og med sommertidens ikrafttræden. Mødestedet er Grenaa Idrætscenter, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Kilde: Grenå Bladet

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam