Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Postbutik hos Fru Jensen & Co. indviet

GRENAA BLADET:
Mandag i sidste uge blev den nye postbutik i Glesborg - der er indrettet hos Fru Jensen & Co. på Glesborg Bygade - indviet, idet den første postkunde trådte ind ad døren kl. 13.03.


Der var tale om den 19-Ã¥rige Janne Due Poulsen fra Kastbjerg, der skulle bruge en Post Danmark-flyttemappe forud for en flytning til Voldby.
I efteråret 2003 blev der igennem Post Danmark indgået aftale med brugskunstbutikken Fru Jensen & Co. i Glesborg omkring etablering af en postbutik til erstatning for den gamle kundeekspedition i Glesborg. Og mandag i sidste uge skete det så!
Det betyder, at postkunderne i området fremover vil blive betjent fra Fru Jensen & Co., Glesborg Bygade 31, 8585 Glesborg. Åbningstiden er mandag-fredag fra kl. 10-17. På lørdage vil postbutikken være lukket - dog vil den være åben for udlevering af anmeldte forsendelser i Fru Jensen & Co.’s almindelige åbningstid på lørdage.
Hvad åbningstiden angår er der faktisk tale om en serviceforbedring, idet åbningstiden nu er blevet udvidet med 1 1/2 time hver dag fra mandag til fredag.
Sidste år lukkede Post Danmark på tilsvarende vis posthuse i Ryomgård og Kolind, for derpå at åbne en postekspedition i en allerede eksisterende forretning, og årsagen til, at dette koncept vindere mere og mere frem, er blandt andet det stærkt faldende antal indbetalinger. Mellem 10 og 15% daler antallet af indbetalinger hvert år.
– Det betyder, at antallet af kunder på »vore egne« posthuse også falder. Af forretningsmæssige årsager er Post Danmark derfor nødt til at tilpasse omkostningerne, siger Post Danmarks filialchef her på Djursland, Maja Sørensen, og fortsætter:
– Det samme har nu også gjort sig gældende vedrørende posthuset i Glesborg. Men det betyder altså ikke, at der også lukkes for betjening af postkunderne i Glesborg, men alene, at kunderne nu i stedet skal gå et andet sted hen. I en postbutik, som hos Fru Jensen & Co., kan kunderne stort set få lavet de samme postforretninger, som på det gamle posthus. Det vil sige alle former for indbetalinger, udbetalinger, købe frimærker, afsende pakker og breve med videre, siger Maja Sørensen.
Endelig er det værd at bemærke, at etableringen af en postbutik hos Fru Jensen & Co. ingen ændring betyder for postomdelingen i området. Afhentning af post i postboksen sker endvidere uændret i den »gamle« postbygning. Her efter den 15. marts kan afhentning i ens postboks ske i tidsrummet fra kl. 7.00-13.00 fra mandag-fredag samt fra kl. 7.00-11.00 på lørdage.
Jette Jensen fra Fru Jensen & Co. indrømmer, at der er en del lokalpatriotisme i dette tiltag.
– En by uden et posthus er ikke nogen rigtig by, så da vi blev tilbudt at tage imod en postbutik ovenpå en lukning af den gamle postekspedition, så var der ikke så meget at betænke sig på. Specielt i forhold til de ældre i området ville det jo være en ulykkelig situation, om de skulle helt til Grenaa for at klare deres post-forretninger. Det er vigtigt, at en by som Glesborg bevarer så mange offentlige funktioner som overhovedet muligt, og vi er glade for at kunne bidrage til, at en sådan ambition også bliver til virkelighed, siger Jette Jensen, der da også håber, at den ekstra trafik i butikken, som en postbutik uvilkårligt vil medføre, kaster lidt ekstra handel af sig i Fru Jensen & Co.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam