Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ørum Skole hærges af tyverier

I hele marts måned har der været en række tyverier på Ørum Skole, og det bliver der set på med stor alvor både af skolens ledelse og landbetjenten i Glesborg, Bent Bundgaard Jensen.


I starten af marts blev en del computergrej, heriblandt nogle optiske mus, meldt stjålet, foruden en DVD-afspiller og en gammel ghetto-blaster. Et tilbud fra landbetjenten om frit lejde betød, at han ret hurtigt kunne pågribe en 15-årig dreng, der tilstod tyveriet af DVD-afspilleren, som han havde solgt videre til en 18-årig. I løbet af det næste stykke tid begyndte de optiske mus også at dukke op, og omkring halvdelen af dem blev efterhånden afleveret.
Landbetjenten fortæller til NetNyt, at han også fik en anmeldelse af en stjålet nøgle fra Ørum Skole, og han har bare gået og ventet på, at den skulle blive brugt til et tyveri. Det skete så i tidsrummet mellem torsdag i sidste uge kl. 13 og til næste morgen ved skolestart, hvor der er blevet stjålet 250 kr. i kontanter fra skolekøkkenet. Sammen med ungdomskonsulent Per Larsen har Bent Jensen en meget kraftig formodning om, hvem tyven er, og det samme gælder et andet ungt menneske, der har stjålet en full-face-styrthjelm og et 12-volts batteri fra en parkeret knallert på skolens parkeringsplads.
Som det ses, har landbetjent Bent Bundgaard Jensen efterhånden fået et ret godt kendskab til egnens unge, så de ovenfor nævnte kan godt regne med at få besøg én af de allernærmeste dage. Er der i øvrigt nogen, der kan være behjælpelige med at opklare og dermed få sat en stopper for de efterhånden mange tyverier på Ørum Skole, så ring endelig til landbetjenten på tlf. 87 79 20 35.

Kilde: NetNyt

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam