GRENAA BLADET:
Den i øjeblikket store debat om hvorvidt 16-årige skal have lov til at stemme, minder på mange måder om den der foregik for årtier siden. Dengang var man lige så skeptisk og i tvivl om de unge nu ville være opgaven voksen. Nu er det bare et andet tal det drejer sig om.
Mange unge over 18 får i dag et politisk chok, når de for første gang skal tage stilling til enten et valg eller en afstemning. På dette tidspunkt er de fleste enten færdige eller i gang med en ungdomsuddannelse, og de grundlæggende politiske spørgsmål fylder ikke længere meget af undervisningen.
Hvis man nedsætter stemmeretsalderen til 16 år, vil de unge få det politiske chok før. Det vil samtidig blive mere naturligt og aktuelt for dem, at emnet er en del af pensummet i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
I Tyskland har man i nogle forbundslande ladet de 16-18-årige stemme, og resultatet har kun været positivt. Ikke nok med, at de unge er den gruppe, der har den højeste stemmeprocent, lærerne melder også tilbage, at der generelt er kommet en større interesse for politiske emner i undervisningen.
Jeg mener, at unge på 16 år lige så vel som 18-årige kan tage stilling, det er bare et spørgsmål om motivation og oplysning. 16-års valgret vil dermed også forudsætte, at der indføres samfundsfag fra 7. klasse i folkeskolen, og, at faget gøres obligatorisk. Det vil jeg også kun mene vil være positivt, da det er vores pligt som borgere at vide noget om det samfund og den verden, vi lever i, hvilket samfundsfagsundervisningen bl.a. bidrager til.
Med venlig hilsen
Semine Brorson
DSU Djursland
Fuglsangvej 157
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
Semine Brorson, DSU Djursland
05/05 2023
