Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fælles ledelse i vores daginstitutioner

GRENAA BLADET:
Som det huskes, blev det ved budgetforhandlingerne i 2003 vedtaget, at der skal oprettes fælles ledelse i 2004 mellem Vuggestuen Åboulevarden og Vores Hus samt mellem Ålsø Børnehave og Mølleskolens SFO.


Det blev sagt ganske åbent, også af mig, at dette resultat kom efter lange forhandlinger mellem de politiske partier, nemlig med flere formål:
For det første at bevare en børnehave i Mølleskolens distrikt og samtidig styrke bevarelsen af Mølleskolen.
For det andet at bevare vuggestuetilbuddet i kommunen, men på et niveau, hvor forældrene stadig kan og vil betale for pladserne.
For det tredje gennem besparelser på lederne og salg af ejendomme at sikre, at priserne på pladserne kan holdes nogenlunde i ro.
Alternativet var jo lukning af vuggestuen og af Ålsø Børnehave, fordi de resterende institutioner kunne rumme børnene - dog næppe vuggestuebørnene.
Børnehaven på Rosenvinges Plads kom til at betale en del af dette kompromis.
Men diskussionen om vores daginstitutionstilbud vil garanteret dukke frem her i foråret, hvor vi politikere skal lægge budget for 2005.
Har forældrene i bestyrelserne i Ålsø Børnehave, i Vuggestuen Åboulevarden, i Vores Hus og i Mølleskolen nu også forstået, at det drejer sig om at bevise vilje til samarbejde og dermed levedygtighed?
Foreløbig foregår der møder i arbejdsgrupper om at føre de beslutninger ud i livet, som politikerne blev enige om i oktober. Og jeg ser helst, at disse forhandlinger når frem til et godt resultat.
Ellers frygter jeg, at vi skal starte diskussionerne fra 2003 igen, og så kan det nemt gå sådan, at den enkelte daginstitutions evne til fleksibilitet, samarbejde og villighed til at gå nye veje blive et fokuspunkt.
Det kan hverken forældre eller vores børn være tjent med.

Kilde: Grenaa Bladet

Tom Mortensen, SF i Grenaa Byråd


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam