Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jørgen Steffensen udnævnt som Årets Idrætsleder af GSI

GRENAA BLADET:
På et repræsentantskabsmøde i Grenaa Samvirkende Idrætsklubber (GSI) blev hovedformanden for GIF, advokat Jørgen Steffensen, udnævnt til Årets Idrætsleder.



Jørgen Steffensen fik titlen for en efterhånden mangeårig leder-indsats i GIF - først som formand for GIF Fodbold i en årrække, og senest som hovedformand i GIF - og herunder én af hovedkræfterne bag GIC Fonden, der igennem 10 år efterhånden har arbejdet for en udvidelse af Grenaa Idrætscenter. En udvidelse, der lige nu er så langt fremme, at der kun mangler en godkendt driftsaftale mellem Grenaa Kommune og GIC Fonden før byggeriet kan igangsættes. Der er tale om en samlet investering på omkring 9,6 mio. kroner.
På repræsentantskabsmødet afholdt formanden for GSI, Poul Reinholdt Jensen, sin foreløbigt sidste formands-beretning, idet han ikke har ønsket at genopstille på posten. I hans sted blev Mogens Buhl Christensen nyvalgt som formand.
Men inden det kom så vidt, afleverede Poul Reinholdt Jensen en »status-opgørelse« over idrætssamvirkets aktiviteter i 2003 - og GSI’s syn på idrætslivets tilstand i Grenaa Kommune.
- Det er mit indtryk, at idrætslivet i Grenaa Kommune har det godt. Antallet af idrætsudøvere er stabilt, og det samme gælder antallet af foreninger. Der er kommet en øget fokus på de frivillige ledere, og flere foreninger gennemfører kurser med det formål at udvikle foreningerne og deres frivillige ledere. Vi hører ikke meget om foreninger, der må lukke, fordi ingen vil være med i bestyrelsen, og på trods af stor konkurrence fra andre aktiviteter, lykkes det stadig hvert år at skaffe trænere og ledere, sagde den afgående formand blandt andet.
Han noterede sig også med tilfredshed, at flere års kamp for at få en kommunalt ansat fritidskonsulent tilbage til området, nu var lykkedes med overflytningen af Preben Brandstrup Hansen fra skole- til fritidsområdet.
- Generelt oplever vi en positiv holdning til idrætten fra lokal politisk hold og fra forvaltningen. Man har fundet ud af, at et aktivt foreningsliv spiller en stor rolle i forbindelse med bosætning i kommunen, sagde Poul Reinholdt Jensen blandt andet i sin formandsberetning.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam