Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Århus kan ikke undvære Djurslands befolkning som arbejdskraft

GRENAA BLADET:
Rosenholm’s borgmester: Århus kan ikke undvære Djurslands befolkning som arbejdskraft, og derfor bør Århus Kommune stå sammen med os, når det gælder om at forstærke den kollektive trafik, sagde Rosenholms borgmester Richard Volander på et møde i Djurslands Trafikforening for nylig.


Af samme årsag mener han, at al snak om at nedlægge Grenaa-banen bør stoppes.
– Folk pendler mere og mere og længere og længere. Derfor skal den kollektive trafik på Djursland forstærkes, sagde Richard Volander, og fortsatte:
- Men det er vanskeligt at overbevise Banestyrelsen om, at nu skal der altså ske noget. Det er som om undskyldningerne står i kø, når det drejer sig om at finde på nye problemer, som kan forsinke den opgradering af banen, vi er blevet lovet så længe, sagde Rosenholm-borgmesteren.
Richard Volander, der er formand for trafikgruppen i Djurslands Udviklings Råd, opfordrede stærkt til, at der arbejdes hårdt på at få en konstruktiv dialog i gang med Århus Kommune.
– Hvis vi får det, så bør vi få nogen til at lytte til vores ønsker om den kollektive trafik, sagde han.
Rosenholm-borgmesteren har allerede kontaktet Århus Kommune med henblik på at få Århus Sporveje til at være såkaldte »fødelinier« til Grenaa-toget. Trafikforeningen har for længe siden kontaktet amtet med samme ønsker for amtets rutebiler, men indtil nu uden resultat.
På den efterfølgende generalforsamling i trafikforeningen var der genvalg til den nuværende bestyrelse med John Ole Rasmussen i spidsen som formand.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam