Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En »solstråle-historie« fra Glesborg

Grenaa bladet:
Af Hans Pedersen.
Først skar familien 30% af deres el-forbrug, derpå yderligere 25%. Hvem vil ikke gerne gøre det? Her kommer opskriften:
Lars Barild bor med sin kone og to børn lidt uden for Glesborg. Familien har altid været meget påpasselige med at spare på varme, vand og elektricitet.



— Men alligevel fik vi skåret 30% af vores el-forbrug allerede det første år, efter vi havde installeret et solvarmeanlæg, lyder det fra en tilfreds Lars Barild.
Det var i 1988, at familien fik sin første solfanger og den blev indviet med maner: En fest for hele omegnen. Kaffe og kage, boder med salg af regnskovscertifikater og reklame for Rent Hav. Børnene badede i et solopvarmet svømmebassin.
Fem-seks år senere kom masseovnen til. Det drejer sig om et tonstungt bygværk anbragt centralt i beboelsen. Lige som solvarmeanlægget er også masseovnen knyttet til varmtvandsbeholderen, således at de to installationer tilsammen sørger for, at huset sommer såvel som vinter har varmt vand. Masseovnen leverer derudover selvsagt varme til de rum i huset, der behøver opvarmning om vinteren. I masseovnens store stenmasse er der et rørsystem, der fører varmt vand til opvarmning af varmtvandsbeholderen. Systemet er indrettet så viseligt, at rørsystemet på tilbagevejen opvarmer yderligere nogle rum.
Huset er fra 1850, fortæller Lars, og det har aldrig haft centralvarme.
— Tidligere var jeg altid bekymret, når jeg om morgenen forlod huset med brændeovnen tændt, siger Lars Barild. Nu er familien hjemme på slutningen af eftermiddagen, hvor masseovnen tændes og brænder for fuldt blus i 1 1/2 time. Samtidig udnyttes varmen i ovnen til at bage brød, og varmen holder sig i den tunge stenmasse til næste eftermiddag. I hele perioden har familien udskiftet almindelige el-pærer med energisparepærer, men samtidig er el-forbruget steget som følge af en hjemmeboende datter. Ikke desto mindre har masseovnen skåret yderligere 25% af el-forbruget.
Netop kombinationen af solvarmeanlæg og masseovn passer godt til et hus, der ikke har pillefyr, olie- eller gasfyr. I 1988 var det et solvarmeanlæg på 6 m2, der blev installeret. Det var i pionertiden for solvarmeanlæg, og der er sket meget siden. Rigtig meget.
Derfor har Lars et nyt solvarmeanlæg liggende på græsplænen - klar til at blive installeret. Selv om det nye solvarmeanlæg er nøjagtigt samme størrelse som det, der blev installeret i de glade pionerdage, yder det en hel del mere. Det betyder, at solvarmeanlægget alene kan sørge for varmt vand til brusebad og anden rengøring i en længere del af året end det gamle anlæg.
Da masseovnen blev bygget i 1994 kostede den 40.000 kr. og det nye solvarmeanlæg koster omkring 12.000 kr. Den investering har familien aldrig fortrudt.
— Det er selvfølgelig helt fint, at vi kunne spare nogle penge, men det primære var ønsket om at forbruge mindre, men samtidig have en standard, hvor man kunne tage varmt bad, osv. Samtidig har det været magtpåliggende for mig ikke bare at snakke om tingene, men at vise dem i praksis, slutter Lars Barild.
Hvis du vil vide mere se: www.altomsolvarme.dk.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam