Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jon dømt for vold — men slap for brummen

Grenaa Bladet:
Efter adskillige udsættelser af Jon-sagen var man mandag i sidste uge (endelig) nået frem til en domsforhandling ved retten i Grenaa.


Anklagemyndigheden ved politimester Jens Wacher anbefalede en ubetinget fængselsstraf til den unge popstjerne fra Grenaa, men retten endte med at give ham en betinget fængselsstraf på 60 dage plus 60 timers samfundstjeneste. Jon Gade Nørgaard, der ellers var sigtet i henhold til én af de »tunge« voldsparagraffer, slap dermed nådigt fra Danmarks vel nok mest omtalte voldssag i 2003. Han modtog da også dommen på stedet. Sagen er dog ikke nødvendigvis helt slut, idet den kører videre til Landsretten, hvis anklagemyndigheden vælger at anke dommen. Jens Wacher udbad sig i den forbindelse 14 dages betænkningstid med hensyn til dette spørgsmål.
Som de fleste ved skete volds-episoden i forbindelse med en privat fest på en adresse i Fuglevænget i Grenaa natten til den 1. juli. I et rum i denne lejlighed røg Jon i flæsket på en 19-årig århusianer, som angiveligt havde spredt rygter om Jon og dennes eks-kæreste. Jon har forklaret, at han opsøgte et slagsmål med den 19-årige på den baggrund. Ingen andre var til stede i rummet udover de to, og da den 19-årige, der var gået ind i rummet for at sove brandert ud, intet kunne huske fra episoden, så kunne politiet ikke sandsynliggøre - endsige bevise - at Jon overfaldt en sovende mand med slag og spark. Jon har hele tiden erkendt at have slået med knytnæver, men har afvist anklagerne om spark til den 19-årige århusianers hoved. De lægelige vurderinger af den 19-åriges ganske voldsomme skader - blandt andet en brækket næse og et lettere kraniebrud - har heller ikke kunnet sandsynliggøre, at Jon har sparket til den 19-årige, der fik sig et længere hospitalsophold ovenpå episoden. Retten vurderede desuden, at Jon skal betale 40.000 kroner i erstatning til den 19-årige plus adskillige tusinde kroner for udgifter til sygedagpenge til Århus Kommune og advokatsalærer i sagen.
Men alt i alt billigt sluppet for den unge popstjerne, hvis popstjerne-liv næppe havde overlevet en ubetinget fængselsstraf. Pladeselskabet Metronome Productions meddelte umiddelbart efter retsagen, at man herfra ønsker at forsætte samarbejdet med den unge grenaaenser. Under hele retsagen har Jon’s sangkarriere ligget underdrejet, men nu er der altså udsigt til, at den igen kommer på skinner.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam