Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Oplev Birthe Kjær på Torvet

Grenaa Bladet:
Birthe Kjær optræder på Torvet i Grenaa på søndag den 23. november kl. 12.00 og kl. 14.00.



Birthe Kjær kan den kunst at sprede glæde med sin sang, og det har hun gjort siden hun som barn i 1960 sammen med to drenge dannede Sunshine Trioen, og turnerede rundt i Jylland.
I 1968 kom så det store gennembrud for Birthe, da hun med sin første single plade »Arrivederci Franz« strøg direkte ind på en 1. plads på den nystartede »Dansktoppen«. Hun forlod sin læreplads i banken og blev professionel.
Siden fulgte det ene dansktophit efter det andet, bl.a. »Sommer og sol«, »Tennessee Waltz« og »Den knaldrøde gummibåd« — sange, der i dag er næsten mere populære end dengang i 70’erne. Gennem 80’erne og 90’erne fik hun hits med sange som »Av min arm«, »Alle verdens glæder«, »Den første dag i resten af mit liv«, »Montmartre« og »Som en fugl i det fri«. Sidstnævnte var titelmelodien på en cd, som indbragte hende en Grammy.
80’erne blev de år, hvor Birthe Kjær prægede Dansk Melodi Grandprix. I 1980, 1986 og 1987 indtog hun en 2. plads, og så i 1989 kom endelig sejren med sangen »Vi maler byen rød«, som i det Internationale Melodi Grandprix endte på en flot 3. plads.
Året efter sås Birthe i en ny rolle, da hun sammen med Dario Campeotte var vært på Dansk Melodi Grandprix 1990. Derefter fulgte 10 TV-programmer, Med kjærlig hilsen, hvor hun inviterede gæster til sine populære underholdningsprogrammer på DR 1.
På TV 3 var hun i 1995-96 værtinde i 22 programmer med titlen »Vildt forelsket«, som ligeledes blev en stor succes.
Med sit alsidige talent har Birthe Kjær også haft succes inden for revy. I 1972 debuterede hun på Sans Souci i Kolding med visen om at »Gå til Bal uden trusser«. Siden fulgte fire sæsoner hos Volmer Sørensen i »Revykøbing kalder«, to gange Vinterrevy på Amagerscenen 1980 og 1981, Cirkusrevyen i 1990, og Holstebro Revyen i 1994, hvor hun blev belønnet med en Revy-Maren for sin indsats.
På teaterscenerne har man kunnet opleve Birthe Kjær i hovedrollen i musicalen »I morgen er jeg på vej« (Fame Teatret), som Marie Møller i »Landmandsliv« (Amager Scenen) og i »Harry og kammertjeneren« (Nørrebros Teater).
I 1989 indledte Birthe Kjær et samarbejde med de klassiske musikere Kim Sjøgren og Lars Hannibal. Det resulterede i visepladen »På en anden måde«, og i 1997 Dansk Filmmusik på vores måde — en meget spændende kombination af to musikgenrer, som blev nomineret til en Grammy.
Priser er normalt ikke noget, der regner ned over popsangere, men i 1991 blev Birthe hædret med Livsglædens Pris, som blev uddelt af Simon Spies Fonden.
Endnu en fornem pris blev tildelt den populære sangerinde, da Dansk Solist-forbund i maj 2000 valgte hende til at modtage Louis Halberstadts æreslegat.
I 1999 tog Birthe Kjær et velfortjent sabbatår, og har så siden med stor succes turneret landet rundt med sin trio »Gemalerne«.
På CD-fronten indledte Birthe et nyt samarbejde med producer og kapelmester Jan Glæsel, som i november 2001 resulterede i CD’en »Længe leve livet«. Titelmelodien er skrevet af Ib Grønbech, som i øvrigt også har skrevet 2 andre sange på CD’en.
Derudover består den af sange fra 60’erne og 70’erne, bl.a. »Close to you« (Nær ved dig), »There’s a kind of hush« (Var det kun for os?) og ikke at forglemme »7 seje sild« som i lang tid lå som nr. 1 på Dansktoppen.
Birthe Kjær modtog en guld CD for over 25.000 solgte eksemplarer, og i marts måned 2002 en »Music Award« for samme CD i kategorien »Bedste Dansktop Udgivelse«.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam