I forbindelse med det netop gennemførte valg til kommune og region, foretog Lions Club Grenaa en lille hurtig aktivitet med indsamling af brugte briller. Resultatet fra de kun 2 valgsteder/indsamlingssteder i Grenaa by resulterede i ikke færre end 200 par briller.
Et rigtig flot resultat, som clubben selvsagt er meget tilfreds med. Nærværende billede stammer fra valgstedet i Kulturhuset Pavillonen. Kasserne var opstillet med henblik på, at man kunne henlægge gamle og udtjente briller/høreapparater, som oftest ikke har nogen værdi mere. De donerede briller indgår efterfølgende i Lions Clubbernes projekt »Operation Gensyn«.
Operation Gensyn er et verdensomspændende projekt etableret af Lions-clubberne, og går i sin enkelthed ud på at indsamle penge og gamle briller til hjælp for svagtseende - typisk i underudviklede lande.
Kilde: grenå bladet
charlotte