Så er programmet for julen 2005 på Radio Djursland klar. RadioBingo holder juleaftensdag ferie, men vender stærkt tilbage nytårsaftensdag klokken 15.00.
I stedet går »julenisserne« Anne Lise Sørensen og Michael Sørensen i studiet i hele 3 timer med et program med julehilsener og juleønsker
 Vinderen var Niels Koustrup fra Fladstrup.
|
Lytterne kan denne lørdag eftermiddag komme direkte igennem æteren - enten pr. telefon eller ved personligt fremmøde og sende julehilsener. Julestudiet bugner denne eftermiddag af masser af nisser samt lidt mundgodt i form af blandt andet pebernødder, så kig endelig op, lyder opfordringen fra Radio Djursland.
Klokken 18.00 er det Kim
Bachs tur til at ønske lytterne en rigtig glædelig jul, inden Thiemer Nielsen fra klokken 20.00 til midnat forlader andestegen og spiller lidt stille og rolige juletoner - blandt andet julesalmer. Og 2. juledag, en mandag, udgår eftermiddagsprogrammet fra kl. 15.00 til 18.00 til fordel for endnu en gang juleønskemusik med Anne Lise og Michael.
Og så har Radio Djursland udbetalt hovedgevinsten på 2000 kroner lørdag den 10. december. Vinderen var Niels Koustrup fra Fladstrup. Niels har før spillet radiobingo på det gamle Radio Djursland, hvor han har vundet mange forskellige præmier, bl. a. weekendophold, men præmien forrige lørdag i det nye radiobingospil, som er et samarbejde mellem Radio Rønde og Radio Djursland, overgår dem alle. Niels havde gået og snakket med sin datter om, at han gerne ville spille bingo igen, så fredag blev han meldt ind i radioens støtteforening, købte 2 plader til tolv kroner stykket, og vandt lørdag eftermiddag 2.000 kr.!!
– Nu bliver der købt lidt ekstra godt til julen, sagde Niels Koustrup til bingoværten Poul Elo Bach, da han overrakte ham de 20 gavekort på hver 100 kr.
– – Til allersidst ønskes alle lyttere, alle aviser og alle læsere af nærværende avis en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår, slutter stationsleder Peter Ribergaard.
Niels Koustrup fra Fladstrup vandt hovedgevinsten i forbindelse med RadioBingo på Radio Djursland den 10. december: 20 gavekort á 100 kroner.
Kilde: grenå bladet
charlotte