Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dystrup-sværdene er hjemme igen!

I et års tid har Dystrup-sværdene -de otte bronze-sværd, der blev fundet på en mark i Dystrup ved Ørum i 1993 - været på en længere turné med Nationalmuséet som »tour-manager«.
Nu er de imidlertid kommet hjem igen - og hjem er i den forbindelse Djurslands Museum i Grenaa, hvor man har planer om, at de skal indgå i en større udstilling i 2006, der også kommer til at rumme andre store lokale fund, som ellers normalt opholder sig på Nationalmuseet.


Vi er blevet stillet i udsigt, at vi vil kunne få lov til at låne ting fra vores område, der ellers er deponeret på Nationalmuséet. Der er stadig nogle åbne spørgsmål omkring sikkerhed og penge, der skal afklares, før vi kan være mere konkrete, men håbet og ambitionen er, at vi vil kunne åbne en stor udstilling med lokale fund til næste sommer, siger museumschef Brita Mosdal.
Nationalmuséet planlægger en stor forhistorisk udstilling, og pakker i den forbindelse ting ned, som man så vil være tilbøjelig til at sende ud til de muséer, hvis område effekterne oprindeligt kommer fra.
– Der er mange gode ting - blandt andet sølvskatten fra Gjerrild og guldringene fra Hytten og Lyngby. Det bliver selvfølgelig lidt en blandet landhandel uden det store forkromede tema, men det er under alle omstændigheder utroligt spændende, at vi efter alle solemærker at dømme får lov til at udstille nogle af disse meget fine lokale fund. Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om penge, idet der skal skaffes nogle meget sikre montrer til disse uerstattelige danefæ, siger museumsinspektør Niels Axel Boas.
Bronze-sværdene fra Dystrup kommer naturligvis også til at indgå i denne udstilling. Nationalmuséet har faktisk deponeret sværdene på muséet, og det er man en kende stolte af på muséet, eftersom fundet af dem var så stort, at man med et slag fordoblede antallet af den type bronze-sværd, der kan dateres tilbage til 1600-1700 år før Kristi fødsel. De er med andre ord langt over 3.000 år gamle.
De otte bronze-sværd, der blev fundet af søskendeparret Line og Torben Hovgaard, har blandt andet været omkring en meget stor udstilling i den tyske by Halle. En udstilling, der har været bygget op omkring »Bronzeskiven fra Nebra«. Denne bronze-skive blev fundet sammen med to sværd, der matcher sværdene fra Dystrup, og man vurderer, at de alle er fra den tidlige bronzealder, og formentlig er de lavet indenfor det samme århundrede. Så det var oplagt for tyskerne, at få fat i Dystrup-sværdene til Halle-udstillingen. Men nu er de altså hjemme igen, og kan forventes at indgå i en ret spændende udstilling i 2006. Hvis alt går vel.
Dystrup-sværdene er det største sværdfund fra bronzealderen i hele Nordeuropa. Ovenpå en større turné i udlandet er de netop vendt »hjem« igen - hvilket vil sige Djurslands Museum i Grenaa.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam