Ældre Sagen Grenaas bowlingafdeling deltog i sidste uge i en festlig afslutning på årets bowling-spil. Ved en julefrokost på Helnan Marina Hotel på Kystvej i Grenaa, kårede man årets bowlingmestre i såvel dame- som herre-rækken.
Ikke færre end 140 medlemmer af Der var en god og munter stemning rundt om ved de mange borde. Efter spisningen var der så uddeling af plakater til mestrene. Vinder af dame-rækken blev Birgit Rytter med 335 kegler, mens Jonna Schneider og Else Sørensen snuppede hhv. 2. og 3. pladsen med 329 og 327 kegler.
Vinder af herre-rækken blev Jens Jensen med 410 kegler, mens Egon Juel Nielsen og Erling Schneider blev hhv. nr. 2 og nr. 3 med 363 og 362 kegler. De øvrige på årets top 10 fik overrakt vinpræmier. Efter præmieoverrækkelsen var der lodtrækning på indgangsbilletterne om diverse vin-, kaffe- og chokolade-præmier. Der er nu pause i ældre-bowlingen frem til mandag den 9. januar, hvor det atter går løs på alle otte baner i Grenaa Bowlingcenter mellem kl. 9.00 og 14.00.
Kilde: grenå bladet
charlotte