Indholdsfortegnelse
Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Sag nr. Side
1. Spørgetid 804
2. Efterretningssager 804
3. Sager afgjort af udvalgene 805
4. Fastsættelse af mødeplan for Kommunalbestyrelsen i 2006 805
5. Regulering af takst og takstperiode for Kloakforsyningen i 2006 806
6. Overtagelse af "kan" institutioner fra Århus Amt 808
7. Randersegnens Boligforening - Sammenlægning af afdelinger 810
8. Køb af fælleshuset, Kornvænget 4, Ørum Djurs 811
9. Leasing af bil til Ørum Bofællesskab 812
10. Forespørgsel om udarbejdelse af lokalplan for et boligområde ved Bønnerupvej i Bønnerup. 812
11. Projekt 222.032 Hastighedsdæmpende tiltag i byområder. Ansøgning om anlægsbevilling 814
12. Budgetopfølgning pr.- 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø for hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt hovedkonto 2 Trafik og infrastruktur 815
13. Budgetopfølgning pr.- 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø for hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt hovedkonto 2 Trafik og infrastruktur 816
14. Projekt 023.003 Parkering Fjellerup Vest. Ansøgning om anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb 817
15. Budgetopfølgning pr. 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheden) 818
16. Budgetopfølgning pr. 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheden) 819
17. Projekt 142.764 Ændring af udløb fra fælleskloak Kratbakken, og separatkloakering af Østbakken, del af Brændtvadvej og Parcelvej. Ansøgning om anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb for 2005. 820
18. Budgetomplacering - uddannelseskonti inden for Børne- og Kulturudvalgets område 821
19. Fjellerup Børnehave - normeringsændring samt overførsel af lønbudget til decentral lønramme 822
20. Merindskrivning af gæstebørn fra dagplejen - budgetomplacering 823
21. Skolebestyrelsesvalg - Glesborg skole 824
22. Delforpagtningskontrakt - Tørvecaféen 826
23. Ændret normering i Familieafdelingen 827
24. Klageråd - Fortsættelse efter 1. januar 2006 829
25. Eventuelt 830
26. LUKKET MØDE - Sager afgjort af udvalgene 830
27. LUKKET MØDE - Aftale vedrørende kommende sommerhusområde i Bønnerup 831
28. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden 831
29. LUKKET MØDE - Eventuelt 832
1. Spørgetid
J.nr.: 00.01.00P24 Init.: mc
kmb-541.doc
Sagsfremstilling:
Der er modtaget spørgsmål fra Erik Bjørn Olsen, Gjerrild.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Blev besvaret.
Kirsten Bech Hansen er ikke enig i borgmesterens fremstilling af sagen.
2. Efterretningssager
J.nr.: Init.: mc
kmb-535.doc
Sagsfremstilling:
a. 00.01 S02
Som en konsekvens af 2. behandlingen af kommunens budget for 2006 er der indsendt anmodning om korrektion af de lånedispensationer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet.
Ministeriet meddeler som svar herpå, at man har imødekommet anmodningen om at konvertere 0,725 mio. kr. fra skoleformål til børnehaveformål, samt at de reducerede anlægsarbejder på folkeskoleområdet til 0,26 mio. kr. kan lånefinansieres 100 %.
b. 15.00.00G12
Arbejdsformidlingen, Århus Amt. Ledighedstal.
c. 84.03
Valgbog ved Sammenlægningsudvalg den 15. november 2005.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Til efterretning.
3. Sager afgjort af udvalgene
J.nr.: Init.: mc
kmb-536.doc
Sagsfremstilling:
Der foreligger beslutningsdagsordener fra:
Det Sociale Udvalg den 3. november 2005.
Børne- og Kulturudvalget den 24. november 2005.
Børne- og Kulturudvalget den 24. november 2005 - Tillægsdagsorden.
Udvalget for Teknik og Miljø den 24. november 2005.
Økonomiudvalget, den 6. december 2005.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Til efterretning.
4. Fastsættelse af mødeplan for Kommunalbestyrelsen i 2006
J.nr.: 00.01A10 Init.: mc
kmb-534.doc
Sagsfremstilling:
Der foreslås følgende mødeplan:
Torsdag den 12. januar 2006
Torsdag den 2. februar 2006
Torsdag den 9. marts 2006
Torsdag den 20. april 2006
Torsdag den 8. juni 2006
Torsdag den 3. august 2006
Torsdag den 7. september 2006
Torsdag den 5. oktober 2006
Torsdag den 2. november 2006
Torsdag den 21. december 2006
Alle møder begynder kl. 18.30.
Kommunaldirektøren indstiller, at mødeplanen godkendes, dog således at borgmesteren bemyndiges til at aflyse møder, hvor der kun er få sager til behandling. Det forventes, at mødedatoer, som er fremhævet, afholdes.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt, dog udgår 12. januar 2006.
5. Regulering af takst og takstperiode for Kloakforsyningen i 2006
J.nr.: 00.01.00 S29 Init.: jac
ok-284.doc
Sagsfremstilling:
Som konsekvens af harmonisering af forsyningsområderne i Norddjurs Kommune pr. 1. januar 2007, skal kommunerne i princippet afvikle og regnskabsmæssigt afslutte de interne forsyningsvirksomheder pr. 31. december 2006.
Ovennævnte regnskabstekniske forudsætninger medfører, at der skal fastsættes takster for kloakforsyningen, der er gældende indtil 31. december 2006, jævnfør at tidligere vedtagne takster kun er gældende for perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006.
Konsekvenser ved takstregulering:
Teknisk Afdeling anbefaler en udgiftsneutral løsning for kloakforsyningens interessenter / borgerne, som også fastholder det vedtagne budget 2006 uændret, idet budget og regnskab for kloakforsyningen følger kalenderåret. Løsningsforslaget indebærer, at takster for henholdsvis
• tilslutningsbidrag / standardbidrag 37.930,- kr.,
• vandafledningsbidrag, fast del pr. forbrugssted 461,20, kr. samt
• takst for aflevering af spildevandsslam med slamsuger 29,- kr. pr. m3
fastholdes uændret, og
• vandafledningsbidrag, variabel del 29,- kr. pr. m3 reguleres med 12 / 15 til 23,20 kr. pr. m3.
Reguleringsfaktoren begrundes med et forventet vandforbrug på faktor 15 / 12 af det budgetterede årsforbrug på 300.000 m3, svarende til er mer-vandforbrug på 25% eller 75.000 m3.
Notat af 15.11.2005 fra ”Arbejdsgruppen Delprojekt Energi”, som forbereder harmonisering og konvertering af KMD-programmet FAS (forbrugsafgift) samt nugældende takstblad er bilagt sagen.
Kommunaldirektøren indstiller,
at takst for variabelt vandafledningsbidrag fastsættes til 23,20 kr. pr. m3 gældende for perioden fra den 1. oktober 2005 til den 31. december 2006, samt
at takstperioden for tilslutningsbidrag, det faste vandafledningsbidrag, samt takst for aflevering af spildevand med slamsuger forlænges til at gælde for perioden fra den 1. oktober 2005 til den 31. december 2006.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Det anbefales, at den variable vandafledningsafgift fastsættes til 29,00 kr. pr. m3. De øvrige takster anbefales som indstillet.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Kommunaldirektørens indstilling blev godkendt.
6. Overtagelse af "kan" institutioner fra Århus Amt
J.nr.: 00.18.00 Init.: mc
ok-285.doc
Sagsfremstilling:
Med kommunalreformen skabes der større og mere bæredygtige enheder, der i endnu højere grad bliver borgernes indgang til det offentlige.
Kommunerne overtager en række ”skal”-institutioner, og har derudover mulighed for at overtage andre ”kan”-institutioner enten nu, eller efter aftale i de kommende år. Sammenlægningsudvalget for Norddjurs Kommune skal senest 15. februar 2005 meddele, hvilke ”kan”-institutioner, den ønsker at overtage fra amtet pr. 1. januar 2007, jf. §190 i serviceloven.
Den myndighed, kommune eller region, der overtager institutionen, overtager samtidig forsyningspligten i et omfang, der svarer til antal pladser ved overtagelsen.
Kommunerne indgår fremover hvert år senest 15. oktober en rammeaftale for det kommende år, om udbudet af pladser. Kommunerne har mulighed for at indgå indbyrdes aftaler ud over rammeaftalen, såvel for regionens kommuner i fællesskab i regi af Kommunekontaktrådet, som bilateralt mellem 2 eller flere kommuner.
De finansielle vilkår
I udgangssituationen vil taksterne være de samme, uanset om det er regionen eller kommunerne, der driver institutionen. Det bliver afgørende for økonomien i driften – og dermed taksten - om kommunerne henholdsvis regionen fremover kan/vil drive institutionen mest effektivt.
Såvel de kommunale som de regionale institutioner vil være finansierede af kommunernes betaling af pladserne. Takstfinansieringen er et betydeligt incitament for kommunerne til effektiv drift på institutionerne, og det kan være en fordel for kommunerne at have den direkte ledelsesret for institutionerne.
Faglighed
Med de økonomiske vilkår for overtagelsen er der skabt grundlag for, at beslutningen alene træffes på et fagligt grundlag.
Hensyn i den faglige vurdering er bl.a.:
• at de faglige miljøer helt overvejende findes på institutionen og i netværk mellem disse,
• at en del af specialviden og udvikling fra amterne overføres til VISO’en, der skal varetage rådgivning for kommunerne, indsamling og formidling af viden,
• at fagligheden knyttet til institutionsområdet i den amtslige forvaltning skal følge opgaverne – og dermed forholdsmæssigt med institutionerne ud til kommunerne,
• muligheden for lokale løsninger tæt på brugeren, og
• mulighed for udvikling af de overtagne tilbud i samarbejde med kommunens øvrige institutioner/tilbud på længere sigt.
Fremtidigt styre
De overtagne institutioner vil blive indplaceret i de kommunale organisationer, med de ledelsesmæssige, kontraktmæssige, personalepolitiske vilkår, der bliver gældende for øvrige institutioner i de nye og større kommuner. Institutionerne vil fremover (kunne) indgå i faglige netværk med andre institutioner, uanset tilhørsforhold i samme kommune, andre kommuner, regionen eller staten.
Erhvervsmæssigt og samfundsøkonomisk
De amtslige institutioner spiller en lokal rolle med et antal arbejdspladser og den del af omsætningen, der lægges lokalt.
Hensigtserklæringen
Der har været afholdt en række møder på kommunaldirektør/socialchef niveau med henblik på at kunne indgå nogle gensidige forpligtende aftaler for kommunerne i det østjydske område.
Der vedlægges derfor en hensigtserklæring for 2006-08 til kommunernes godkendelse. Hensigtserklæringen tager udgangspunkt i, at brugeren fortsat skal være i centrum og i et stærkt mellemkommunalt samarbejde mellem alle kommuner i Region Midtjylland. Denne hensigtserklæring omfatter kommunerne i Århus Amt og sendes til alle kommuner i Region Midtjylland til orientering.
Kommuneforeningen ønsker en tilbagemelding fra kommunerne snarest muligt med henblik på videreformidling til alle kommuner om man kan tilslutte sig hensigtserklæringen.
Kommuneforeningens bestyrelse har derfor bedt den administrative styregruppe forestå drøftelser på tværs af kommunerne om udformningen af en gensidigt forpligtende hensigtserklæring. Kommunerne i Århus Amt ønsker med denne hensigtserklæring gensidigt at sikre betingelserne for, at kommunalbestyrelserne/sammenlægningsudvalgene primo 2006 kan træffe beslutning om, hvilke institutioner, der overtages, ud fra faglige overvejelser, og med en sikkerhed for, at der vil være et grundlag for institutionernes belægningsgrad i de kommende år.
Kommunaldirektøren anbefaler, at hensigtserklæringen godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
7. Randersegnens Boligforening - Sammenlægning af afdelinger
J.nr.: 03.10.08 Init.: cl
ok-283.doc
Sagsfremstilling:
Randersegnens Boligforening fremsender ansøgning om sammenlægning af afdelingerne i Nørre Djurs Kommune til en afdeling.
Eksisterende afdelinger:
• afdeling 135 – Gjerrild/Ginnerup (Stokkebro, Troldhøjvej og Sunddalvej)
• afdeling 136 – Ørum (Gormsvej og Dystrupvej)
• afdeling 138 Glesborg/Ramten (Glesborg Bygade, Gl. Rimsøvej, Kornblomstvej, Idrætsvej og Søbakken)
Ny afdeling
• afdeling 138 – Glesborg
Ansøgningen begrundes med økonomiske og driftsmæssige årsager, herunder styrket afdelingernes størrelse samt rationel drift og administration.
Boligforeningen oplyser, at hovedbestyrelsen har godkendt sammenlægning den 7. marts 2005, og øverste myndighed repræsentantskabet har godkendt sammenlægningerne den 16. juni 2005, og efterfølgende har beboerne ved urafstemning godkendt sammenlægningen.
I henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., § 25, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen - når der er ydet offentlig støtte – godkende sammenlægningen.
Kommunaldirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
8. Køb af fælleshuset, Kornvænget 4, Ørum Djurs
J.nr.: 16.15.01 S05 Init.: hjl
øk-080.doc
Sagsfremstilling:
I budgetbemærkningerne for 2005 (side 69) er der indlagt en driftsbesparelse på 8.000 kr., som i de efterfølgende år er udregnet til 220.000 kr. årligt, idet det er forudsat, at kommunen overtager fælleshuset ved Bofællesskabet Kornvænget 4, Ørum Djurs, af Boligselskabet Kollev.
Handelen er indgået på vilkår, at kommunen overtager det i ejendommen indestående lån til Danmarks Finanserings Institut.
Overtagelsen er sket pr. 1. juli 2005, men låneovertagelsen er først sket primo november og skæringsopgørelse er først modtaget ultimo november 2005.
På den baggrund ansøges der om en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb for 2005 på 1.141.000 kr. til projekt 552.010 Køb af fælleshuset, Kornvænget 4, Ørum Djurs.
Rådighedsbeløbet foreslås finansieret via registrering af lånebeløbet på funktion 8.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor.
Økonomichefen indstiller, at der meddeles bevilling som ansøgt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Knud Andersen går imod.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
9. Leasing af bil til Ørum Bofællesskab
J.nr.: 83.11.01 Ø54 Init.: hjl
of-452.doc
Sagsfremstilling:
Lederen af bofællesskaberne på henholdsvis Kornvænget og Åparken ansøger om tilladelse til leasing af minibus.
Den månedlige leasingydelse udgør 1.875 kr. ekskl. moms, og leasingperioden omfatter 60 måneder, og restværdien er angivet til 50.000 kr.
Det er oplyst, at kommunen ikke vil have udgifter til finansieringen, da pengene betales af beboernes fælleskonto. Samtidig vil anskaffelsen bevirke en besparelse i befordringsgodtgørelse til medarbejderne.
Økonomichefen indstiller, at ansøgningen imødekommes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
10. Forespørgsel om udarbejdelse af lokalplan for et boligområde ved Bønnerupvej i Bønnerup.
J.nr.: 01.02.05 P16 Init.: tdr
utm-239.doc
Sagsfremstilling:
Nørre Djurs Kommune har den 6. oktober 2005 modtaget en anmodning fra Henning Nørgaard (www.villagrund.dk) og ejeren af matr. nr. 2a Bønnerup By, Hemmed, om igangsættelse af en lokalplan for et boligområde beliggende mellem Bønnerupvej og Skibsbyggervej i Bønnerup.
Baggrunden for forespørgslen er et samarbejde mellem ejeren af matr.nr. 2a Bønnerup By, Hemmed og Henning Nørgaard, der i henhold til kommuneplanens rammer for området (boligområde 02-3-B) ønsker, at udstykke og bebygge den sydligste del af området med 14 parcelhuse, på grunde med en minimumsstørrelse på 1.200 m² omkring en grøn fælled, i henhold til de vedlagte forslag til udstykningsplan.
Den fremsendte forespørgsel omfatter en mindre del af rammeområde 02-3-B der vil ligge løsrevet fra Bønnerup By, hvis ikke det samlede areal af rammeområdet mellem Bønnerupvej og Skibsbyggervej inddrages i lokalplanen.
Ejeren af matriklerne 6f og 4d Bønnerup By, Hemmed har tilkendegivet interesse for, at der sker en samlet planlægning for del af rammeområde 02-3-B der er beliggende mellem Bønnerupvej og Skibsbyggervej.
Område 02-3-B er i henhold til kommuneplanen 1999 – 2011, beliggende i landzone der med lokalplan skal overføres til boligområde – jf. kommuneplanens s. 65 til store attraktive parcelhusgrunde.
I henhold til planlovens § 13 stk. 2 skal en lokalplan tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse, og når det i øvrigt er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Jævnfør samme lovs § 13 stk. 3 har kommunalbestyrelsen pligt til at tilvejebringe en lokalplan, når der søges tilladelse til gennemførelse af et projekt efter stk. 2 og i øvrigt i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.
Følgende bilag beror i sagen:
• Brev af 6. oktober 2005 fra projektudvikler incl. to alternative udstykningsplaner.
• Oversigtkort
• Kommuneplan 1999 – 2011
• Forslag til indhold og tidsplan for lokalplan nr. xx for Bønnerupvej/Skibsbyggervej i Bønnerup
Teknisk Chef indstiller,
At der udarbejdes en lokalplan for det samlede område beliggende mellem Bønnerupvej og Skibsbyggervej i Bønnerup, for at sikre sammenhæng mellem det nye boligområde og Bønnerup Strand.
Hvis der træffes beslutning om udarbejdelse af en lokalplan for området, anmodes der om en tilkendegivelse af, om Teknisk Afdeling på det foreliggende grundlag kan træffe aftale med lodsejere og Henning Nørgaard om udarbejdelse af et lokalplanforslag efter den vedlagte plan.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Eigil Henriksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt, da han erklærede sig inhabil.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Eigil Henriksen inhabil.
Godkendt.
11. Projekt 222.032 Hastighedsdæmpende tiltag i byområder. Ansøgning om anlægsbevilling
J.nr.: 05.13.10S05 Init.: jac/js
utm379.doc
Sagsfremstilling:
Færdselsregulering på Huldremosevej, Ramten.
Jævnfør udvalgets beslutning på møde den 15. september 2005, punkt 4 er politiets tilladelse indhentet til opsætning af en dobbelt trafikchikane (Laen-model) på Huldremosevejs nordlige udkant af Ramten.
På baggrund af ovennævnte ansøges der om anlægsbevilling på 50.000 kr.
Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved det på investeringsoversigten for 2005 afsatte rådighedsbeløb.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevilling som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
12. Budgetopfølgning pr.- 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø for hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt hovedkonto 2 Trafik og infrastruktur
J.nr.: 00.01Ø09 Init.: jac/js
utm376.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2005 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til rådighedsbeløb for 2005 således:
Specifikation af beløbene er indlagt i sagen tillige med begrundelse for de enkelte forhold.
Det herefter samlede rådighedsbeløb for 2005 for de enkelte projekter fremgår af bilag i sagen.
Merindtægt netto på 743.000 kr. foreslås at tilfalde de likvide aktiver.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
13. Budgetopfølgning pr.- 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø for hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt hovedkonto 2 Trafik og infrastruktur
J.nr.: 00.01Ø09 Init.: jac/js
utm377.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2005, forbrug tidligere år samt vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til og ajourføring af anlægsbevillinger således:
Specifikation af beløbene tillige med begrundelse for de enkelte forhold er indlagt i foregående sag utm-376.doc om tillægsbevillinger til rådighedsbeløb.
Den herefter samlede anlægsbevilling for de enkelte projekter fremgår af bilag i sagen utm-376.doc.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
14. Projekt 023.003 Parkering Fjellerup Vest. Ansøgning om anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb
J.nr.: 01.02.05S05 Init.: hej/js
utm378.doc
Sagsfremstilling:
Realisering af bestemmelser i lokalplan 78 Vestre Klitvej, Fjellerup Strand om etablering af parkeringsareal ved Fjellerup Strand Vest samt opførelse af toiletbygning.
Projektet finansieres delvist med tilskud fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Eu-midler fra mål 2 programmet. Tilskuddet udgør 50% af udgiften.
På baggrund af ovennævnte søges der om anlægsbevilling på 220.000 kr. udgift og 110.000 kr. indtægt samt tillæg til rådighedsbeløb for 2005 på 120.000 kr. udgift og 60.000 kr. indtægt. Rådighedsbeløbet for 2005 udgør herefter 220.000 kr. udgift og 110.000 kr. indtægt.
Tillægsbevillingen til rådighedsbeløb foreslås med henvisning til sagen utm-376.doc finansieret af de likvide aktiver.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
15. Budgetopfølgning pr. 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheden)
J.nr.: 00.01Ø09 Init.: pr/js
utm373.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2005 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til rådighedsbeløb for 2005 således:
Specifikation af beløbene er indlagt i sagen tillige med begrundelse for de enkelte forhold.
Det herefter samlede rådighedsbeløb for 2005 for de enkelte projekter fremgår af bilag i sagen.
Mindreudgift netto på 200.000 kr. foreslås at tilfalde de likvide aktiver.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
16. Budgetopfølgning pr. 30. september 2005 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheden)
J.nr.: 00.01Ø09 Init.: pr/js
utm375.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2005, forbrug tidligere år samt vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til og ajourføring af anlægsbevillinger således:
Specifikation af beløbene tillige med begrundelse for de enkelte forhold er indlagt i foregående sag utm-373.doc om tillægsbevillinger til rådighedsbeløb.
Den herefter samlede anlægsbevilling for de enkelte projekter fremgår af bilag i sagen utm-373.doc.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
17. Projekt 142.764 Ændring af udløb fra fælleskloak Kratbakken, og separatkloakering af Østbakken, del af Brændtvadvej og Parcelvej. Ansøgning om anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb for 2005.
J.nr.: 06.01.06S05 Init.: pr/js
utm374.doc
Sagsfremstilling:
Renovering af kloakledninger i Kratbakken m.v.
Etape 1 i det samlede projekt, som er planlagt gennemført i 2005, omfatter relining/strømpeforing af kloakledningerne i Kratbakken og Engtoften samt renovering af stikledninger, som ikke er i orden.
Det oprindelige rådighedsbeløb på 1 mio. kr. om året i 3 år er kalkuleret på et skønsmæssigt grundlag. Kloak TV-inspektionen har givet et detaljeret grundlag for detailprojekt og revideret overslag.
På baggrund af ovennævnte søges der om anlægsbevilling på 1.200.000 kr. og tillægsbevilling til rådighedsbeløb for 2005 på 200.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2005 udgør herefter 1.200.000 kr.
Tillægsbevillingen til rådighedsbeløb foreslås med henvisning til sagen utm-373.doc finansieret af de likvide aktiver.
Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 24-11-05
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
18. Budgetomplacering - uddannelseskonti inden for Børne- og Kulturudvalgets område
J.nr.: 00.01S04 Init.: vv
bk-035.doc
Sagsfremstilling:
Dagplejen har haft 3 dagplejere på 8-ugerskursus (proffessions-bachelor). Her udover har der været afholdt temadag for samtlige dagplejere med emnet “Eksistens i arbejdslivet” med Karen Schultz. Udgifterne er opgjort til 66.000 kr. Beløbet søges dækket af overskud opstået i forbindelse med jobrotationsprojekt.
Der søges om budgetomplacering for 2005 af 66.000 kr. fra bevillingsniveau 03.22.01 Jobrotationsprojekter til bevillingsniveau 05.25.11 Dagplejen, uddannelse.
Forvaltningsdirektøren anbefaler ansøgningen.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 24. november 2005
Fraværende: Ingen
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
19. Fjellerup Børnehave - normeringsændring samt overførsel af lønbudget til decentral lønramme
J.nr.: 00.01S01 Init.: vv
bk-029.doc
Sagsfremstilling:
Fjellerup Børnehave ansøger om at overføre lønkroner til børnehavens decentrale ramme. Børnehaven ønsker at antage et rengøringsfirma med virkning fra 1. januar 2006.
På den baggrund søger børnehaven om at den nuværende normering på 12 timer ugentlig til rengøring svarende til 0,325 stilling ændres til 0 timer, samt at budgettet på 89.450 kr. overføres til den decentrale ramme med virkning fra den 1. januar 2006.
Forvaltningsdirektøren anbefaler ansøgningen.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 24. november 2005
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
20. Merindskrivning af gæstebørn fra dagplejen - budgetomplacering
J.nr.: 16.06.04S04 Init.: vv
bk-036.doc
Sagsfremstilling:
Der er lavet opgørelse over merindskrivning i integrerede institutioner af gæstebørn fra dagplejen for 2004 og 2005.
Integrerede institutioner godtgøres efter reglerne om merindskrivning.
Der søges på den baggrund om budgetomplacering for 2005 inden for bevillingsniveau 05.25 Dagpleje og daginstitutioner således:
Fjellerup Børnehave 40.563 kr.
Børnehaven Savværket 53.161 kr.
Dagplejen -93.724 kr.
I alt 0 kr.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 24. november 2005
Fraværende: Ingen
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
21. Skolebestyrelsesvalg - Glesborg skole
J.nr.: 84.10 Init.: kmk
bk-037.doc
Sagsfremstilling:
Skolebestyrelsen ved Glesborg skole har fremsendt ansøgning til Kommunalbestyrelsen om at Glesborg skole fremover må afholde forskudte valg til skolebestyrelsen, så der er valg til skolebestyrelsen hvert andet år.
Konkret søges der om, at der ved det kommende skolebestyrelsesvalg (februar/marts 2006) vælges 7 medlemmer, hvoraf 4 vælges for en 4-årig periode, og 3 vælges for en 2-årig periode.
Ansøgningen begrundes i, at Glesborg skole er overbygningsskole for Voldby skole. Eleverne fra Voldby skole kommer med virkning fra skoleåret 2006/2007 fra 6. klasse. På den baggrund vil det være hensigtsmæssigt at holde forskudte valg, ligesom det vil give en mere flydende udskriftning blandt skolebestyrelsens medlemmer.
Lovgrundlaget:
Lovgrundlaget skal findes i Folkeskolelovens § 42, stk. 11 hvorefter kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige bestemmelserne om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder godkende forskudte valg.
De nærmere bestemmelser findes i Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser (Bkg. Nr. 903 af 26.9.05).
(Uddrag)
§ 1 Kommunalbestyrelsen sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser ved selvstændige kommunale folkeskoler.
§ 3 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. marts det år, valget afholdes.
Stk. 2 Forskudte valg omfatter ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter 2 eller 3 pladser i bestyrelsen og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter 3 eller 4 pladser i bestyrelsen.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg.
Til Bekendtgørelsen er der knyttet en vejledning: Reglerne om skolebestyrelsesvalg i skolebestyrelsesbekendtgørelsen.
Af vejledningen fremgår det, at en ordning med forskudte valg indebærer, at der holdes valg hvert andet år, hvor man vælger 3 eller 4 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 7 forældrerepræsentanter.
Anvendelsesområdet for de forskudte valg er “særlige tilfælde”. Ved “særlige tilfælde” forstås skoler uden fuldt forløb samt andre skoler, hvor særlige forhold taler for en ordning med forskudte valg.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at det godkendes at der afholdes forskudte valg af forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen på Glesborg skole, og således at der vælges 4 medlemmer for en 4-årige periode og 3 medlemmer for en 2-årig periode.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 24. november 2005
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
22. Delforpagtningskontrakt - Tørvecaféen
J.nr.: 15.04 Ø54 Init.: fb
ok-292.doc
Sagsfremstilling:
Tørvecafèen i Stenvad Mosebrugscenter blev etableret i år 2000.
Etableringen af cafèen var primært tænkt som et tilbud til besøgende og endvidere som et sted, hvor der kunne afholdes lokale arrangementer samt at lokaliteterne kunne anvendes til øvrige kommunale formål.
Det viste sig i den efterfølgende periode, at stedet blev efterspurgt til private arrangementer i forbindelse med museumsbesøg. Derfor blev der udviklet en mulighed for at imødekomme disse ønsker. Det blev i denne forbindelse klargjort, at det ikke er en kommunal opgave at drive restaurationsvirksomhed, hvorfor Nørre Djurs Kommune forsøgte at bortforpagte caféen, dog uden held. Dette første forsøg fandt sted i august 2004 uden der var nogen interesserede.
Da der nu snart er forløbet 2 år siden sidste annoncering, er det tid til igen at udbyde cafèen i forpagtning. I et forsøg på lettere at finde interesserede foreslås det, at cafèen udbydes i delforpagtning. Det vil betyde, at kommunen fremover skal drive cafèen i museets åbningstider, medens forpagteren skal stå for driften uden for museets åbningstider. Forpagteren skal gøres opmærksom på den særlige mulighed for, at lokaliteten anvendes til undervisnings- og foreningsmøder for kulturelle formål og for foreninger under folkeoplysningsområdet, samt til møde- og kursusvirksomhed for andre foreninger og organisationer.
Formålet med en bortforpagtning er at give mulighed for at anvende caféen til private formål og på den måde udnytte faciliteterne mere optimalt. Det er således en hensigt, at der i samarbejdet med den private virksomhed og den offentlige virksomhed vil opstå en synergieffekt til gavn for begge parter.
Kriterierne der lægges til grund for udvælgelsen af forpagteren foreslås at være:
• Kvalitetskonceptet på restaurationsvirksomheden.
• Markedsføringskoncept og udviklingsperspektiv.
• Samarbejdsduelighed i forhold til Stenvadcenteret.
Det foreslås endvidere, at Økonomiudvalget på baggrund af en vurdering af ansøgerne frit kan vælge den ansøger, man ønsker at indgå en forpagtningsaftale med.
En indgåelse af en forpagtningsaftale vil ændre på kommunalbestyrelsens beslutning af 12. maj 2005, således at Tørvecaféen under forpagterens driftsområde kan anvendes til private formål.
Det foreslås at annoncering sker primo januar 2006, og at forpagtning kan ske fra 1. februar 2006 eller senere.
Vedlagt udkast til delforpagtningskontrakt.
Forvaltningdirektøren indstiller at
• Forpagtningsaftalen godkendes,
• ændringer af lokalernes anvendelse godkendes,
• kriterier for udvælgelse af forpagter godkendes, og
• Økonomiudvalget afgør, hvem der indgås en forpagtningsaftale med
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Anbefales.
Benny Hammer kan ikke anbefale på grund af forpagtningsafgiftens beregningsgrundlag.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
I delforpagtningskontrakten tilføjes, at der dog minimum skal betales 2.000 kr. pr. måned. Direktøren får bemyndigelse til at aftale maxinumbeløb.
I øvrigt godkendt.
.
23. Ændret normering i Familieafdelingen
J.nr.: 81.01.03 s03 Init.: lp
ok-291.doc
Sagsfremstilling:
Anbringelsesreformen, som er en ændring af Servicelovens bestemmelser vedrørende indsatsen for sårbare børn, træder i kraft den 1. januar 2006.
Reformen forudsætter en betydelig omlægning af de ressourcer, der i dag anvendes på området og forventes at medføre færre anbringelsesforløb, en mere målrettet indsats og en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Reformen stiller krav om styrket kortlægning og opfølgning af indsatsen samt øget efterværn, hvilket medfører en betydelig forøgelse af de administrative opgaver, som er forbundet med sagsbehandlingen indenfor området. Det drejer sig blandt andet om mere omfattende undersøgelser og udfærdigelse af skriftlige handleplaner i forbindelse med alle foranstaltningstyper.
En del af de administrative merudgifter i forbindelse med gennemførelse af reformen forventes finansieret gennem reducerede foranstaltningsudgifter på anbringelsesområdet ved øget brug af netværksplejefamilier i stedet for de traditionelle plejefamilier og institutionsanbringelser samt tilbud i nærmiljøet til de 15 – 17 årige.
I aftalen om kommunernes økonomi for 2006, indgået mellem regeringen og KL, er de økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af anbringelsesreformen herefter beregnet til 128,5 mio. kr.
Samlet set tilføres Nørre Djurs Kommune øgede generelle tilskud som følge af de med anbringelsesreformen forbundne administrative udgifter på ca. 180.000 kr.
Udgiften til en sagsbehandler i Familieafdelingen beløber sig til ca. 280.000 kr.
Beløbet fra de øgede generelle tilskud kan således dække udgiften til en sagsbehandler ca. 25 t/u.
Familieafdelingen er ikke tidligere blevet opnormeret på trods af en stor stigning i antallet af opgaver, og der henstår derfor et efterslæb normeringsmæssigt.
På den baggrund anses en opnormering med en fuldtidsstilling som passende på nuværende tidspunkt.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at Familieafdelingen opnormeres med en fuldtids sagsbehandlerstilling, og at der i konsekvens heraf ansøges om en tillægsbevilling for 2006 på 280.000 kr. til funktion 6.51 Sekretariat for forvaltninger, der finansieres via de likvide midler under henvisning til forøgede generelle tilskud.
Beslutning i Økonomiudvalget den 6. december 2005
Fraværende: Birthe van den Bos
Det anbefales, at der normeres en ½ stilling svarende til 140.000 kr., som finansieres af konto 05.28.20 (Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge) under henvisning til, at hovedsigtet med anbringelsesreformen er, at der ved flytning af ressourcer til sagsbehandlingen kan opnås stigende besparelser på anbringelsesområdet. Det anbefales desuden, at stillingen bemandes af en fuldtidsmedarbejder i samarbejde med Sønderhald Kommune.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.
24. Klageråd - Fortsættelse efter 1. januar 2006
J.nr.: 16.08.20P24 Init.: IHM
su-315.doc
Sagsfremstilling:
I henhold til retssikkerhedslovens § 34 skal kommunen nedsætte et klageråd, der skal drøfte, vurdere og videreformidle klager over afgørelse om hjælp efter §§ 71 og 72 i Lov om Social Service (personlig hjælp, omsorg og pleje).
Klagerådet i Nørre Djurs Kommune består af 6 medlemmer, og rådet er sammensat således:
• 3 medlemmer og suppleanter udpeges af og blandt Ældrerådet
• 2 medlemmer og suppleanter udpeges af og blandt Kommunalbestyrelsen
• 1 medlem og suppleant udpeges af invalideorganisationerne med tilknytning til kommunen.
Rådets funktionsperiode følger Kommunalbestyrelsens valgperiode og fungerer indtil nyt råd er nedsat.
I forbindelse med kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007, skal der tages stilling til om det nuværende Klageråd skal fortsætte i 2006.
Forvaltningsdirektøren indstiller af Klagerådet fortsætter uændret i 2006.
Beslutning i Socialudvalget den Torsdag den 3. november 2005
Fraværende: ingen
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Godkendt.
25. Eventuelt
J.nr.: Init.: mc
kmb-537.doc
Sagsfremstilling:
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2005
Fraværende:
Ingen sager.
Kilde: Nørre Djurs Kommune
charlotte