Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Frank Pedersen, Grenaa, fylder 85 år

Frank Pedersen, Storegade 22, Grenaa, fylder 85 år søndag den 26. august.


Hvem kender ikke Frank når han færdes rundt i Grenaa med sit fotografiapparat, hvor han tager billeder af alt og alle, ikke mindst af gamle huse. Frank har et kæmpe fotoarkiv, der i sig selv fortæller om Grenaa og ikke mindst handelsgaderne og dens forretninger, hvor butiksfacaderne er meget ændret i tidens løb, og hvor butikslokalerne i dag anvendes til andet brug end tidligere.
Fotografiet er som sagt Franks store hobby og interesse, og hans tusindvis af billeder er i dag et historisk arkiv, der heldigvis bliver sikret for eftertiden, idet Frank har bestemt, gennem testamentarisk gavebrev, at Grenaa Egnsarkiv skal have foto-optagelserne.
Frank er ægte grenaaenser, hvor han er opvokset på Rosenvinges Plads. Her boede han i mere end 50 år. I mange år arbejdede hans hos automobilforhandler Andreas Jacobsen, der havde Opel-forhandling og mekanikerværksted og lager. Frank passede "Buret" og sørgede for at mekanikerne fik de reservedele som de havde brug for. Han udleverede også værktøj og var meget omhyggelig med at det blev leveret retur efter endt brug.
Frank Pedersen er i dag hæmmet af et bevægelsesmæssigt handicap, men fotograferer det gør han stadig, selv om tempoet er sat væsentlig ned. Med rollator bevæger han sig stadig omkring i sin kære by og han er kendt af alle generationer.
SEC

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam