På vegne af KPI Fodbold har Claus Tikær fra fodboldbestyrelsen fremsendt disse mindeord og tanker i anledning af klubbens tidligere mangeårige spiller og træner Finn Jensens dødsfald i sidste uge.
"Det er med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om Finn Jensens alt for tidlige død.
Finn trådte sine barnefodboldstøvler i KPI og bevarede tilknytningen til klubben både som aktiv spiller og højt respekteret træner til hans alvorlige sygdom ikke gjorde det muligt for ham at fortsætte. Som spiller såvel som træner var Finn garant for et stort socialt engagement. Alle på holdet blev behandlet med respekt.
Som Finn udtrykte det: ”Alle yder et bidrag, så længe de gør, hvad de kan”.
Finn var et fantastisk varmt og hjælpsomt menneske, som man aldrig gik forgæves til , hvis der var brug for en hjælpende hånd. Han anskuede livet med en altid positiv indstilling og hans ukuelige optimisme smittede af på hans omgivelser. Finn vil være savnet i KPI.
Vores tanker går til Lisa, Ditte, Laura, Ida og resten af familien i denne svære tid.
Æret være Finn Jensens minde."
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex