Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mange-årig flyveleder død - ved Poul Arild Nielsens død



Tidligere leder af flyvekontrollen i Tirstrup Lufthavn, pensioneret major Poul Arild Nielsen, Lillerupvej i Rønde, er død på Hospice Djursland i Rønde efter lang tids alvorlig sygdom. Han blev 81 år.
Poul Arild Nielsen blev født 18. oktober 1926 i Randers og voksede op i Aalborg, hvor han begyndte sin mange-årige karriere inden for Forsvaret.
Senere blev han overført til Flyvevåbnet, hvor han fik en specialuddannelse til flyveleder. Han blev ansat i flyvekontroltjenesten i Tirstrup Lufthavn, som han senere blev chef for, og her virkede han, indtil han blev pensioneret som 60-årig i 1986. Han havde siddet i bestyrelsen for den landsdækkende officersforening FOFF.
Poul Arild Nielsen og hans hustru, Erna Nielsen, bosatte sig i Rønde i begyndelsen af 70'erne. Erna Nielsen døde i 1979.
Senere mødte han Gerda Hjort Nielsen, og de blev gift i 1983.

Vigtige tillidshverv
Sideløbende med den travle tjeneste i Tirstrup fik Poul Arild Nielsen tid til at engagere sig i lokalsamfundet. I Rønde havde han bl.a. været formand for skolekommissionen og formand for ungdomsskolenævnet.
Gennem årene holdt han sig i fin form ved orienteringsløb, og siden 1973 havde han været medlem af orienteringsklubben Pan i Århus, hvor han opnåede fine placeringer i konkurrencer, bl.a. et jysk mesterskab. Klubben havde også gavn af hans administrative evner, og bl.a. var han stævneleder ved et dansk mesterskab. Også som pensionist opretholdt han forbindelsen til orienteringsklubben ved møder i den såkaldte "Skovkarleklub".
Han fik også megen motion ved cykelture på Rønde-egnen, og herunder samlede han bær til sin hjemmeproduktion af kryddersnaps.
Poul Arild Nielsen beskrives som en reel og respekteret mand, der havde et bredt interessefelt, og han var venlig over for alle, han mødte.
Han efterlader sin hustru gennem 25 år, Gerda Hjort Nielsen, to døtre, to sønner, flere børnebørn og et oldebarn.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam