Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Træner for Martin Jørgensen



Møbelsnedker Børge Jensen, Lindevej 2, Ryomgård, er død efter kort tids sygdom. Han blev 68 år.
Børge Jensen havde i 31 år arbejdet som møbelsnedker hos Invita Køkkener i Ryomgård, og i fritiden var han tidligere en kendt fodboldtræner for ungdomsspillere på Midtdjursland. Han voksede op på »Slemminggaarden« ved Grenaa og blev som ung udlært som møbelsnedker hos Henning Quist i Pindstrup. Senere kom han til Kofoeds Møbelfabrik i Hornslet. Størstedelen af sit arbejdsliv - 31 år - havde han hos Jysk Køkkensalg i Ryomgård, senere Invita Køkkener, hvor han var en meget dygtig og værdsat arbejdskraft, der var kendt for sin akkuratesse og præcision. Han blev gift med Grethe Jensen, og i 1969-1970 byggede de villa på Lindevej 2 i Ryomgård, hvor deres to døtre voksede op. Fodbold var Børge Jensens helt store fritidsinteresse. Størstedelen af sin aktive karriere havde han i Pindstrup, hvor han var en dygtig målmand på klubbens førstehold, og han fortsatte med at spille i Pindstrup efter flytningen til Ryomgård.
Da Børge Jensen stoppede sin aktive karriere, blev han fodboldtræner for ungdomsspillere i IF Midtdjurs. Mange hundrede drengespillere har han trænet, og den mest kendte er den nu professionelle Martin Jørgensen. Hans årgang blev som miniputter jyske mestre, hvilket var en stor triumf for drengene og for Børge Jensen, hvis arbejde med drengene skabte stor omtale og respekt. Martin Jørgensen kom senere til AGF og er nu i klubben Fiorentina i Firenze i Italien samt på landsholdet.
Sidst i 90’erne stoppede Børge Jensen som fodboldtræner, og herefter blev campingture og fiskeri hans store interesser. Ebeltoft Strand Camping var hans foretrukne sted, og der fik han mange gode venner og bekendte. I det hele taget elskede han udelivet, og som landmandssøn holdt han meget af dyr. Med sit gode hÃ¥ndelag hjalp han ogsÃ¥ ofte sine to døtre med forskellige praktiske gøremÃ¥l.
Han efterlader to døtre og fire børnebørn.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam