Fra Søren Brandenborg, Skovdalsvej 24, Auning, har vi modtaget følgende mindeord om den 26-årige renovationsarbejder Brian Thorbjørn Nielsen, Havnevej i Grenaa, som blev dræbt ved en bilulykke i krydset Mellemstrupvej-Ringvejen i Grenaa.
Fredag 1. februar lukkede jeg min telefon op og fik en besked om, at jeg straks skulle ringe til min nuværende makker på papirbilen i Grenaa. Som sagt så gjort, og det første, min makker spurgte om, var, om jeg sad ned, hvilket jeg gjorde.
Derefter sagde min makker, at Brian er død i nat. Hvilket chok, og jeg bestemte straks, at jeg ville prøve at skrive lidt om min tidligere makker Brian.
Brian begyndte ved Lerche-Henriksen og Møller omkring 2001/2002. Mit første indtryk af den nyankomne mand var, at han var særdeles rund og ikke så ud til at kunne finde ud af noget selv, men jeg tog, som når vi fik nye folk ind, grundigt fejl af dette synspunkt.
En dag fik jeg så den nye mand Brian med, og vi snakkede godt sammen allerede fra første dag. Brian fortalte, at han boede sammen med sin veninde, som han trods sin unge alder havde kendt i nogle år.
Brian fortalte om sine interesser for især akvariefisk, som han havde hjemme i stuen, men også om biler samt lidt om hans store familie, som han havde om sig i Grenaa.
Brian prøvede tit at sælge mig enten akvariefisk eller forskellige bildele, men det lykkedes aldrig trods flere ihærdige forsøg derpå.
På Århusvej åbnede på et tidspunkt en akvarium- og fiskeforretning, hvor Brian hjalp lidt til i sin fritid.
Da Brian begyndte ved renovationen, ville han gerne tabe mindst 10 kilo. Han så vantro på mig, da jeg sagde, at han ville tabe sig mindst 10 kilo i løbet af højst tre måneder!
Efter tre måneder kom Brian glædestrålende og fortalte, at han havde tabt 13 kilo. Nu var han ikke længere en rund figur, men en pæn, slank, glad ung mand.
Brian havde engang imellem forskellige problemer, som vi snakkede om, og det hændte tit, at han spurgte mig til råds. Nogle gange fulgte han rådet og andre gange ikke, men Brian fandt altid en løsning.
Brian havde altid et positivt, lyst og glad væsen, som han i sine omgivelser brugte og vil blive husket for.
En dag kørte vi ad Sandstumpvej, da en bil pludselig kørte lige ud foran os. Jeg udbrød spontant, at vedkommende i bilen måtte være idiot, hvorefter Brian sagde, at den bil skal du ikke tage dig af - det er min søster, og hun kører altid sådan. Der fik vi os et godt grin bagefter.
Da Brian startede på papirbilen, havde han ikke kørekort til lastbil, men jeg fik som en af de første at vide, at han havde fået kørekortet. Dog med lidt besvær, for som Brian sagde, »jeg har ikke tid til at læse så meget i teoribogen«.
Brian og jeg skiftedes derefter til at køre til Trige til Recodan Papirsortering med læs.
Brian fortalte modstræbende, at han en dag var kørt i grøften i en undvigemanøvre, da en bil skulle svinge til venstre. Men der var noget som ikke passede, for hvis bilen skulle svinge til venstre, så ville bilen køre ud på en mark. Da jeg oplyste Brian om dette, gik han til bekendelse og fortalte, at han var kørt i grøften grundet træthed. Han kæmpede indædt for at få lastbilen op på vejen igen uden bjærgningsassistance, hvilket også lykkedes. Der skete i øvrigt og heldigvis ingen skader hverken på mennesker eller biler, men vi fik os en alvorlig snak om hændelsen.
Jeg vil her til slut takke dig Brian for dit altid positive sind, dit glade drengede væsen og vores gode og fantastiske makkerskab, som vi begge havde stor glæde og fornøjelse af igennem den tid, det varede.
Jeg tænker i denne tid også på din datter og på din øvrige familie, som ud over så mange andre har fået et meget stort savn.
Jeg vil sige, som Brian altid sagde, når vi skiltes »VI SES«.
Æret være dit minde.
Kilde: Grenaa Bladet
sof