Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ved Aase Bonde Sørensens død



Malermester Aase Bonde Sørensen, Dråbydalen 9, Dråby ved Ebeltoft, er død i sit hjem efter længere tids sygdom. Hun blev 62 år. Aase Bonde Sørensen stammede fra Odder og flyttede som barn med familien til Glatved, hvor hendes far var smedemester. Som ung blev hun uddannet som maler hos en malermester i Balle. I 1967 blev hun gift med tømrermester Per Bonde Sørensen, og i 1968 opførte de villaen i Dråbydalen. Her har de siden boet.
I mange år var hun hjemmegående ved de fire børn, og i en årrække arbejdede hun også som dagplejer. I 1988 etablerede Aase og Per Bonde Sørensen et kombineret maler- og tømrerfirma, der havde navnet »Husservice«, fra bopælen i Dråby. Mens hun var malermester og han tømrermester, lavede de servicearbejder for et bureau på egnen. Hvert år så de frem til at holde ferie under sydlige himmelstrøg. Aase Bonde Sørensen beskrives som en dygtig og samvittighedsfuld malermester og et kærligt og omsorgsfuldt familiemenneske, der gik meget op i familien og hjemmet. I 1986 havde parret den sorg at miste en søn på fire år. For et par år siden blev Aase Bonde Sørensen ramt af kræft, og for ca. et år siden måtte hun holde op med at arbejde. Hun efterlader sin mand, Per Bonde Sørensen, tre døtre, otte børnebørn og tre søskende.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam