Ord synes pludselig så fattige og det er så uretfærdigt. En elsket mand er gået bort. Meget elsket var Carl Aage af sine elever, lærere, familie og venner. Han var en dybt professionel og visionær skoleleder, der kun ville det bedste for sine »børn«. Det er ufatteligt og en stor uretfærdighed, at miste et så stort et menneske, - så det er med så stor en sorg, at det næsten ikke kan beskrives, at vi har modtaget den sørgelige meddelelse, at skoleleder ved Østre Skole, Carl Aage Lykke Laustrup er afgået ved døden ved en ulykke på cykel. Carl Aage var det bedste menneske, man kan mindes og med så stor respekt for sin faglighed, sin store viden og sit menneskesyn.
Jeg og min familie siger tak for at have været så heldige at bo og leve ved siden af den mest livsbekræftende mand som Carl Aage var sammen med hans dejlige familie i næsten 13 år. De bedste 13 år af vores og vores børns liv. Vi havde sangkor, vor børn sov sammen - i samme barnevogn, vi havde svømmehold, - børne- og voksenfester, hvor vi sammen med Carl Aage og familie spillede og sang, vi spiste og oplevede ting sammen, så børnene aldrig vil glemme deres lykkelige barndom. Jeg har også været så heldig at være politisk kontaktperson til Østre Skoles bestyrelse i 6 år med Carl Aage som leder. Mottoet som jeg forstod: »Tillid bliver man vist så længe, man er værdig til at modtage den« - og ja, der blev vist tillid til alle børn som voksen, og det var altid det enkelte barn eller voksen, han tog hensyn til.
Det er så pludseligt, så uretfærdigt og ord er fattige. Det er så svært for familien og de har vor dybeste medfølelse - og ære været Carl Aages minde. Vi sender familien varme tanker til jer og føler med jer i denne her svære tid.
PÃ¥ familiens vegne
Pia Bjerregaard
Kilde: Grenaa Bladet
sof