Peter er død. Det er mærkeligt, trist og sært at tænke på, at man aldrig mere skal se eller tale med ham igen. Han var en ægte knægt af byen. Første gang jeg så ham var jeg selv ca. 10 år gammel. Han var lige flyttet ind i opgangen ved siden af vores, og ankom med maner, om man så må sige.
Et af familiens nyerhvervede kælderrum blev Peters værelse. Her havde han på få minutter formået at samle hele boligblokkens unger og optrådte på en interimistisk scene med et kosteskaft som mikrofon, og en guitar med kun 3 strenge. Han kunne én eneste akkord og sang: be bop a lula... og det var så det! Fra det øjeblik vidste vi alle, at musikken var det vi havde ventet på, og det vi ville satse på i denne verden, og der gik herefter ikke en dag uden at mange af os samledes på vore små kælderværelser for at øve på guitar i een uendelighed. Vi elskede det, og følte vi var med i noget nyt og stort sammen... fremtiden osv... med ømme fingre og ør i hovederne.
Hen ad vejen blev det til meget musik på godt og ondt. Peter elskede at optræde og skrive sange, spille i alverdens bands osv. Han havde et let og lyrisk sind og sans for gode enkle melodier. En anden kammerat, Poul Werner, leverede teksterne i rigelig mængde. Jeg spillede med Peter mange gange.. i mange mange år, mange sammenhænge og mange mange sange. Vi har tilbragt utallige timer i usle øvelokaler, indeklemte studier og primitive scener rundt omkring i landet. Vi sled som heste med sangene, og selv om vi for det meste blev skuffede over vores egen indsats og manglende formåen, blev vi stædigt ved... drevet af hinandens visioner og glæde ved at spille. Peter var en tålmodig sjæl - ærlig, uden bagtanker og altid med på fest og farver. Han bidrog til byens kulturliv i mange år, men fik aldrig den anerkendelse han havde fortjent. Han var en rigtig god musik-håndværker og det han afleverede var altid solidt, enkelt og gedigent. Han havde et poetisk og musikalsk sind og elskede at lade det komme til udtryk i gode sange og masser af fælles hygge. Peter var en kammerat, der altid var hjælpsom og med på lidt af hvert. Det kan mange snakke med om. Han havde masser af musikalske ideer og drømte om at skabe meget mere end det han nåede i sit korte liv. Lige til det sidste var det hans ønske at få indspillet noget af det musik, vi havde til fælles fra vore yngre dage. Vi nåede kun een... »Love Story« som alle der kendte Peter har hørt, og som blev hans faste varemærke igennem de fleste af årene. Peters måde at leve på var ultimativ. Han gjorde dog intet for at skade andre, brændte bare istedet sit eget lys i begge ender. Men ikke een eneste gang har jeg hørt ham klage sig eller bebrejde andre. Os, der så ham visne, er triste i dag. Han levede det liv han fik, og vi vil alle savne ham i flokken. Alle vi, der kendte ham, ærer hans minde... vores ven og kammerat Peter, der nu er borte for altid. (Forkortet af redaktionen)
Peer Serwin
Ã…strupvej 5
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof