Personalet i Dortheabørnehaven sender disse mindeord ved Vibeke Nøragers alt for tidlige død:
Vibber er gået bort, og kommer aldrig mere smilende, glad og optimistisk ind i børnehaven.
Derved har, vi kollegaer, mistet en dejlig ven, en engageret, positiv og knusende dygtig medarbejder. Børnene har mistet en betydende voksen i deres liv, en person der altid var der for dem, kunne sætte sig ind i deres situation og hjælpe og vejlede dem. Det var altid noget specielt at være udvalgt til at skulle »lege« med Vibber.
Vibber havde en positiv livsindstilling, var altid rolig af gemyt og hvilede i sig selv, hvilket gav hende overskud til at være vi andres kyndige vejleder.
Der er ingen som Vibber, der, i stressede situationer, kunne udslynge.. bare rolig, vi tar´den bare pÃ¥ rutinen! Men Vibber var ikke kun en kompetent pædagog, der satte sit tydelige fingeraftryk pÃ¥ vores børnehave, men ogsÃ¥ et livsstykke der altid gav vore fester og sammenkomster liv og glæde, var der tvivl om hvorvidt vi skulle afslutte et personalemøde med en hyggeøl, var Vibbers hurtige kommentar altid »jo, gu skal vi da ha’ en kold bajer!« - og ja, det skulle vi da sÃ¥!
Vibber efterlader sig mand, børn, svigerbørn og børnebørn. Den måde Vibber altid kærligt og omsorgsfuldt omtalte sin familie viste os hvor meget de betød for hende, og hun for dem.
Vibber vil altid blive husket og savnet af kollegaer, børn og forældre. Æret være Vibbers minde.
Ulla Abrahamsen
Leder af
Dortheabørnehaven
Kilde: Grenaa Bladet
sof