Det er en snes år siden, at jeg fik Ruth Hammer indenfor mit synsfelt, da hun sammen med sin nu afdøde mand, Jens, deltog i sangaftenerne i det daværende A-center i Lillegade i Grenaa. Ruth var et fint menneske - trofast og hjælpsom overfor sine venner, og hun var meget socialt engageret. Således havde hun flere tillidsposter i forskellige råd, hvor hun med omhu udførte et arbejde for vor bys ældre og handicappede. En indsats, der var i smuk forlængelse af det politiske engagement, som hun havde haft i sine yngre år. Sidst jeg besøgte Ruth håbede hun, at hendes helbred ville blive bedre. Sådan skulle det desværre ikke gå. Min dybeste medfølelse samler sig om Ruths to børn og hendes børnebørn, der nu i en relativ ung alder har mistet deres mor, mormor og farmor. Personligt vil jeg bevare mindet om Ruth som en god veninde og et menneske, der tog ansvar for den tid og det samfund, hun levede i. Æret være Ruth Hammers minde.
|