Bratmanden er død. Heinrich hed han i virkeligheden, men børnene og jeg kaldte ham Bratmanden og det skyldtes den måde vi lærte ham at kende på.
Han boede i et af de små landarbejderhuse, som hører til Høegholm. Lige på hjørnet af Familiesengen og Grenaavej. Han var professionel klunser, hvis man kan være det - han levede ihvertilfælde af det. Det er hér hans tilnavn kommer ind. Vi mødte ham kort efter han var flyttet ind i det lille hus. Det var en eftermiddag og årsagen til at banke på hos ham, var egentlig børnenes cykler, som måske kunne få ly hos ham. Han var netop kommet fra Grenaa, og havde flere kasser kød med hjem. Kødet var over udløbsdatoen, for længst, men det var sådan set ikke noget problem. Han havde nemlig en sæk med 50 kg. vejsalt, som blot skulle dække kødet i kasserne, så var der mad vinteren over. Iblandt de forskellige slags udskæringer af kød var der også nogle stege, på tysk hedder det en brat og på sit pudsige dansk/tyske mål, fortalte han glædestrålende om den, i hans øje lækre Brat, sehr gut, kunne vi forstå. Og nej tak, vi skulle ikke haver en kasse med hjem.
Børnenes cykler byggede han et lille halvtag til. Dette lille skur hang sammen med hans øvrige projekter og byggerier. Ved hjælp af en gammel campingvogn og allehånde klunsede byggematerialer, skabte han et mini-Christiania i en lille have på Djursland. Vindfang, planlagt hønsehus, forrådskamre, værksted - det hele i et byggeri.
Hér stortrivedes han med sine projekter, immer arbeit, som han sagde. Vognparken bestod af et par gamle bilvrag, en to-tre knallerter og et par cykler og en båd, som ved snedige ombygninger kom til at fungere, ihverttilfæde et stykke tid, hvorefter der kunne bygges om igen.
Han var egentlig sømand, fra Hamburg forstod vi. Havde sejlet langfart fra sin tidlige ungdom og gennem hele sit arbejdsliv. Det henlå noget tåget, hvorfor han lige havde valgt at afmønstre i Danmark/Djursland, men det var her han slog sig ned de sidste år af sit liv.
Grenaavej/Århusvej er for moderne mennesker. Uanset sin status for landevej, bliver der ofte kørt med motorvejshastigheder. Vi har flere gange set Heinrich gå over vejen. Det foregik ved, at han gik direkte ud, samtidig med han viftede afværgende til de biler som nødvendigvis måtte krydse hans bane. Det blev fatalt. Den 10. november var han netop stået af bus 122. Han gik ud på vejen bag den holdene bus i novembermørket, en modkørende bil var chanceløs. Et par timer senere udåndede han på sygehuset, 72 år gammel.
Der er langt mellem originale og anderledes personligheder i dette strømlinede moderne samfund. Heinrich Mätschke - Bratmanden - var en af dem. Æret være hans minde.
Med venlig hilsen Højskolelærer Erik Bentsen Drammelstrupvej 15 8400 Ebeltoft |