Vi har mistet vor elskede mor, Ellen Toubro Pedersen. Hun døde på Violskrænten i Grenaa, 86 år, træt og mæt af dage.
Vor mor fik et sygdomsforløb, som der ikke er mange eksempler på. For mere end 15 år siden ramtes hun af cancer, og for cirka fem år siden fik hun lægernes ord for, at der ikke kunne gøres mere.
Alligevel levede hun. Ja, indtil for tre uger siden klarede hun dagen og vejen med hjælp fra venlige, dygtige folk fra Violskrænten. Det skete i hjemmet, Østergade 33, Grenaa.
Vor mor var et usædvanlig blidt menneske. Og var verden sammensat af folk som hende, havde vi aldrig haft krig, forfølgelser eller anden menneskelig dårligdom.
Hun så altid det bedste i mennesket, uanset om vedkommende af andre betragtedes som slyngel.
Vor mor havde sin opvækst i et landbohjem i Lund ved Trustrup. Som ung kom hun til Grenaa. I hus hos det bedre borgerskab. Det var i Grenaa, hun mødte vor far, typograf og rådhusbetjent Knud Pedersen. De boede hele livet på Østergade 33. Mor stod for det huslige, og supplerede i sine unge år indtægterne med bl.a. serveringsarbejde i hjemmene. Senere blev hun medhjælp i kiosken i Kino, for efter nogle år at overtage den helt. Hun havde et hjerte af guld og besad en medmenneskelighed, man sjældent ser. Vor far døde for halvandet år siden, og efter at ha' været sengeliggende og uden sprog en årrække. Hver dag i al den tid havde mor sin gang på Violskrænten.
Selv klagede hun aldrig over sit sygdomsforløb. Blev der spurgt, affærdigede mor med ordene: - Jo, tak. Godt nok. Hvordan har du det?
Hun var lille af statur, men medmenneskeligt set et meget, meget stort menneske.
|