Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Genopret samarbejdsånden!

For nogle er det måske nok en kærkommen ting rent politisk, at Venstre og Dansk Folkeparti blev sat uden for døren efter valget i Norddjurs. Men for en borger i Auning forekommer det at være ødelæggende for den fortsatte gode ånd i sammenlægningsprocessen. Dén bekymring har fået ham til at skrive følgende åbne brev:

Ӂbent brev til den nye kommunalbestyrelse.
Kære nyvalgte medlemmer af Norddjurs kommunalbestyrelse!
Jeg er én af de mange borgere i den nye kommune, der interesseret har deltaget i og fulgt med i valgkampen.
Jeg mener, det bedste for Norddjurs Kommune vil være en besætning, der giver alle nyvalgte en reel mulighed for indflydelse. I er valgt som vores fremmeste repræsentanter i vort område. Derfor skal I gå foran os andre med et godt eksempel. Man kan være uenig, men når det gælder fremtiden og et homogent Norddjurs, skal I stå sammen med maksimal enighed.
Vi står i Norddjurs Kommune overfor kæmpe udfordringer som område og kommune – udfordringer, som kræver nytænkning og kreative løsninger, som der bliver rig mulighed for at finde, hvis ikke vi vil blive sat helt af toget.
Den samlede økonomi er så dårlig, at alle kræfter må sættes ind. Man må bide i det sure æble og få det til at hænge sammen. Hvor der er vilje, er der også vej.
Jeg vil på det kraftigste opfordre jer alle til endnu engang at overveje situationen hér efter konstitueringen. Få klinket skårene, sæt jer sammen og sæt alle grupper i arbejde! Der bliver valg igen om fire år, vi vil huske jeres indsats.
I er vore fremmeste repræsentanter – jeg ønsker som sådan at se jer arbejde sammen, i respekt for hinanden og uden smålige hensyn til egen kortsigtet vinding. Så fra mig skal der lyde en klokkeklar opfordring: Forlig jer, og find den positive ånd frem i stedet for denne komedie, I byder os som borgere. Start samarbejdet i dur og ikke i moll!
God arbejdslyst!

Kilde: Skrevet af Carl Peter Christensen fra Auning i Randers Amtsavis d. 22. november

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam