En Amtsavisen-læser skrev forleden dag følgende indlæg i velfærdsdebatten:
”På det netop afholdte konservative landsmøde var hovedtemaerne afskaffelse af efterlønnen, nedsættelse af dagpenge og kontanthjælp – og en lempelse af top-skatten.
Den velkendte begrundelse for at afskaffe efterlønnen – hvilket også Kristendemokraterne og de radikale går ind for – er dels at spare penge, dels at få ”det grå guld” til at blive på arbejdsmarkedet.
De eksperter og smagsdommere, som regeringen lytter til, taler om, at ældrebomben og de små ungdomsårgange i de kommende årtier vil medføre en mangel på arbejdskraft.
Udviklingen i arbejdsløshedstallene tyder ikke i øjeblikket på en sådan (kvantitativ) mangel.
Tesen om at bevare de over 60-årige på arbejdsmarkedet forudsætter derfor, at denne gruppe har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Gennnemførte fyringsrunder – som især gik ud over de lidt ældre medarbejdere – tyder ikke på, at arbejdsgiverne har fået øje på denne gruppes rette kvalifikationer.
Der er derfor i øjeblikket intet som tyder på, at afskaffelse af efterlønnen kan være med til at løse det demografiske problem, der tegner sig i horisonten.”
Skrevet af Carl J. Tønder fra Århus i Randers Amtsavis mandag d. 10. november
Kilde:
rex