Allerede engang i sommer bragte vi et indlæg fra tækkemanden i Hedegård, hvori han skarpt kritiserede Danmarks Naturfredningsforenings oplæg til en såkaldt grundlov for naturfredningen. Carlo F. Christensen hører jo til de trofaste brugere af vores avis, så han havde naturligvis sendt sit brev til os foruden til de andre aviser.
Vi undrede os en del over, at Amtsavisen/Stiften først bragte hans indlæg for et par uger siden, og det har nu afstedkommet et svar fra en ungradikal fra Randers. Det kan du læse hér:
”For nogen tid siden skrev formanden for teknik og miljø i Nørre Djurs, Carlo F. Christensen, et indlæg her i avisen. I indlægget agerer Christensen for, at naturfredningsforeningernes oplæg til en naturens grundlov er en direkte trussel mood netop naturen. Dette uddyber han primært ved, at den danske natur alene er et kulturlandskab, som generationer af hårdarbejdende bønder har skabt. Naturmiljøet kan dermed ikke afhjælpes ved reguleringer, da naturen jo netop er skabt af landmænds suveræne selvbestemmelse.
Carlo Christensen undlader dog en vigtig bemærkning i sin argumentation, nemlig dén at fortidens bønder producerede netop dén mængde fødevarer, et befolkningsmæssigt betydeligt mindre Danmark kunne optage. I dag er vi for det første flere mennesker, for det andet er landbruget fra europæisk side garanteret at kunne afsætte deres produktion og dét lige meget, hvor meget de ellers er i stand til at producere. Nu er landmænd jo ligesom alle andre forretningsdrivende interesserede i at få et størst muligt overskud. Der er altså i dag et langt større fokus på produktionsmaksimering.
Oven i dette kommer så i øvrigt industrialiseringen, som sammen med sprøjgegifte og gén-modificering har rykket betydeligt i landbrugets produktion. Det er set ud fra landmandens optik fint. Men medaljen har altså også en bagside, som jeg ikke mener, Carlo Christensen giver fuld berettigelse, nemlig dén, at naturens økologiske system ikke nødvendigvis kan klare en sådan maksimering af produktionen. Der kan være god grund til at lave for eksempel regler for, hvor tæt man må sprøjte op ad søer og åer, eller at man ikke uden videre må sløjfe læhegn.
Christensen mener ikke, man bør lave reguleringer for landmandsgerningen, for han er jo på sine egne marker opmærksom på at skabe krat til fugle og vandhuller til frøer. Det har jeg også stor respekt for, men det ændrer bare ikke ved dét faktum, at netop Djursland har danmarksrekord i forureningslukkede vandboringer. Faktisk er langt de fleste boringer på dén måde lukkede, hvilket vil betyde, at også Carlo Christensen om blot få år vil blive syg af at drikke vandet fra sin egen vandhane. Så må vi jo håbe, at han har produceret penge nok til resten af sit liv at kunne drikke vand fra Brugsen.
Alle dem, der ikke har råd til dét, må jo så blot ofre sig for landbrugets suveræne ret til selv at bestemme over vores alle sammens miljø.”
Skrevet af næstformanden for Radikal Ungdom i Hobro-Randers, Mads Sand fra Randers, i Randers Amtsavis lørdag d. 8. november
Kilde:
rex
05/05 2023
