Læserbrev: Erikslev vrøvler om 10. klasse!
Fra verden uden for Djursland har vi fulgt en debat, som handler om regeringens planer om nærmest at nedlægge 10. klasse. Det er S-kandidat Lars Bang fra Socialdemokratiet, der startede debatten, som Venstres Arne Erikslev besvarede forleden, og i dag giver Bang så igen:
Jeg sætter pris på den gode politiske dialog. Jeg glæder mig derfor, når jeg møder folk, som fortæller, at de har taget sig tid til at læse, hvad jeg skriver. Jeg kan forstå, at Arne Erikslev har læst mit indlæg om 10. klasse. Om han har læst det som Venstre-mand eller som forsikringsmægler, véd jeg naturligvis ikke, men desværre rummer Erikslevs indlæg ikke den store forståelse for de helt oplagte kvaliteter, som 10. klasse vitterligt har.
Det virker besynderligt nok, som om det slet ikke er gået op for samme Erikslev, at det faktisk er Venstre, som vil afskaffe 10. klasse, for han foreslår, at eleverne i stedet for at fortsætte i 10. klasse blandt andet kan gå på efterskole! Jeg formoder, at forslaget er en ”svipser”, for hvad skulle eleverne da lave på en efterskole – efter 9. klasse – hvis 10. klasse ikke eksisterer? Det er en ”ommer”.
Uvist af hvilken grund har Venstre påtaget sig rollen som ”skadevolderen” i forhold til 10. klasse. Vi mener stadig, at 10. klasse er et rigtigt godt tilbud, som indeholder både mulighed for faglig fordybelse, men som også tilbyder en høj grad af personlig udvikling, som de unge kan bruge til et mere sikkert og kvalificeret studievalg. Danmarks fremtid er afhængig af en kvalitetssikker folkeskole. Vi vil have mere fokus på fagligheden, også derfor ønsker vi førsteklasses undervisning – også i 10. klasse.
Kilde: Skrevet af S-kandidat til Ny-Randers, Lars Bang fra Gassum ved Spentrup, i Randers Amtsavis d. 28
rex